4 hænder, 20 fingre, 2 klaverer, 176 tangenter og dobbelt op på
røverhistorier, så har man Hans Knudsen og Christian Bundgaard.
De to pianister har taget deres fælles passion for New Orleans og
blues piano traditionen op og er gået sammen om "Two Generations".
Det er på mange måder et unikt projekt. For det første er det en
sjældenhed, at man finder mere end ét klaver på en scene og for
det andet er der aldersmæssigt fire årtier mellem de to pianister.
Duoen, som kan udvides med rytmegruppe og andre solister,
startede så småt for et år siden, men tog først rigtig fat i 2016,
og resulterede i en CD, optaget live på Charlie Scott’s under
VinterJazz Festivalen.
Baggrunden for og ideen med ”Two Generations” er at få andre
til at opleve og fornemme, at den musik de begge holder så
meget af, ikke er bestemt af alder. For selvom den ene er født
i 1994 og den anden i 1951, så betyder det ikke noget, for når
”2nd line New Orleans beatet” rammer én og når tonerne fra
den rå blues klinger igennem - så bliver det indre ramt og her
har alder ingen betydning.
Denne eftermiddag under blues festivalen på Sølund bliver
en fornøjelig musikalsk tour de force, en ægte "piano-battle",
hvor de to sprudlende musikere spiller både med og mod
hinanden og hver for sig.
Mojo - fredag d. 27/10 kl. 19 - åbner kl. 18 - Entré 120 kr. - Forsalg: Mojo@mojo.dk
De tre svenske søstre, Greta, Sunniva og Stella Bondesson, oprindeligt oppe fra det nordligste Sverige, har nu taget det meste af verden til sig som deres 'hjem'. Trioen startede i 2007, og allerede i 2008 var de på turné i USA, Kanada, Frankrig, Irland, Danmark, Norge og England. Et af højdepunkterne på karrieren var deres show i 2012 på den store engelske musikfestival i Glastonbury.
I Sverige har man ikke øje for søstrenes hjemmelavede musik, og i et ellers tæt program med koncerter i Europa og USA er det kun blevet til to mindre koncerter derhjemme det seneste halve år.
De flyttede til Nashville i USA, og senest til L.A, hvor de har fået pladekontrakt med Warner Bros Records, head-hunted af selskabets direktør, da han hørte trioens udgave af Neil Youngs “Old Man”.
Deres musik falder mellem genrerne, og de kalder selv deres særlige mix af americana musik for ”Banjo-punk”, ”mad-country” eller ”killbilly”, og det er der betydeligt større gehør for ude i den store verden.
De har udgivet flere CD'er, "Fall Among Thieves" i 2008, "New Friends" i 2011 og "Little Wild Life" i 2014.
Der er foreløbigt kommet et par singler i 2017 som optakt til deres Warner debut.
De tre søstre leverer et høj-energisk sceneshow og en formidabel 3-stemmig vokal, lige fra up-tempo ballader til trestemmig' fjeldsang'. De har ingen trommeslager, men er gode til at multi-taske, for eks. spiller Greta både slide-banjo og stortromme og synger samtidigt.
På deres danske efterårsturné lander de denne fredag aften under bluesfestivalen på Mojo. De er noget helt særligt, kom og oplev dem selv. D bliver snart rigtigt store ude i verden.
Det Færøske Hus - fredag d. 27/10 kl. 20 - Entré 75 kr.
Den herboende Terji Krossteig Messell er født og opvokset i Torshavn på Færøerne, og leverer noget så eksotisk og sjældent som 'Nordatlantshavsblues' på færøsk.
Terji har været aktiv på den danske blues scene i nogle år, og især efter at han nåede finalen i Danish Blues Challenge 2014 har der været fokus på hans færøske blues. Han er en glimrende entertainer, guitarist og sanger, og i besiddelse af en lun og afvæbnende humor. “Terji har en god, udtryksfuld og genkendelig lys-tonet vokal og spiller halvakustisk eklektisk blues med påvirkninger fra ”folk blues”. - BluesNews.dk.
Der er dobbelt færøsk denne aften i Det Færøske Hus, hvor Terji får selskab af Uni Debess, som tidl. har spillet på festivalen. Med sine 10 CD udgivelser kaldes han 'Mr. Blues' på Færøerne, og han er kendt for at spille god, svingende blues, inspireret af bl.a. Muddy Waters, B.B. King, Robert Johnson og Eric Clapton.
De er begge ude med nye CD'er: Terji med "Útisetablús", nomineret til DMA Blues 201, og Uni med ”Green”.
Bartof Station - fredag d. 27/10 kl. 20 - Entré 230 kr. - Forsalg: Billetto.dk
Eb Davis , Ebylee "EB" Davis står i front for dette hårdtarbejdende soul og blues band
med hovedsageligt amerikanske musikere, bosat i Berlin. De har spillet sammen i 20 år, og
hans Superband har optrådt i mere end 60 lande og har 29 udgivelser i bag-kataloget.
EB Davis er optaget i ”Soul Blues Hall of Fame” og kaldes ”The Ambassador of the Blues”,
en titel han har gjort sig fortjent til gennem en mere end 40 år lang karriere i bluesmusikkens
tjeneste. I 2008 blev han udnævnt til ”Official Blues Ambassador” i sin hjemstat Arkansas,
og samme år blev han udnævnt til ”Best R&B singer in Europe” af det tyske rock & pop forbund.
Hans historie er fortalt i Victoria Luther’s dokumentarfilm “How Berlin Got The Blues”.
Født i Arkansas og opvokset i Memphis er hans første møde med blues den klassiske historie.
Som 6-7 årig hørte han naboen spille noget musik, han ikke kendte. Hans mor forklarede:
“Det er blues - hold dig fra det”. Heldigvis adlød han ikke og startede med at spille musik
både før, under og efter militærtjeneste.
Han flyttede til New York og dannede det legendariske band ’Soul Groovers’, som optrådte
jævnligt på The Apollo Theatre. Han turnérede i USA og delte scene med bl.a. Wilson Pickett, I
saac Hayes, Rufus Thomas, Millie Jackson og B.B. King. Bandet blev opløst sidst i 70'erne,
hvor ”disko’en slog live musikken ihjel”.
EB vendte tilbage til militæret og kom til Berlin. I koldkrigstidens sidste år sendte US Army
ham til Øst Tyskland på ’kulturel charme offensiv’, bl.a. til universiteter, og som et kuriosum
spillede han få dage før murens fald en koncert i DDR's regeringsbygning !
Han bestemte sig for at blive i Berlin, hvor han blev hyret som frontman for The Bayou Band,
et meget populært tysk-amerikansk bigband. Senere dannede han the Superband med
amerikanske musikere, som også boede i Berlin, samt den tyske blues pianist Nina T. Davis,
som nu er hans kone.
EB har stadig en stor fanbase i USA, og en gang om året tager han hjem for bl.a. at deltage
i ’Arkansas Blues and Heritage fest’.
Nogle af EB’s sange er indspillet af andre musikere, bl.a. The Great Guitar Crusher og Mick
Taylor, eks. Rolling Stone. Han har skrevet og sunget titelnummeret til filmen ”Dessert Lunch”,
A.K.A. ”The Gospel According to Harry” med bl.a. Viggo Mortensen. EB havde selv en mindre
rolle i filmen og spillede senere også med i ”The Innocent” med Anthony Hopkins.
Den karismatiske blues og soul sanger har skabt sig et publikum over hele verden, og nu kan
han snart føje Danmark til listen. Denne fredag aften kommer Bartof Station til at syde af svedig
bigband soul og blues.
EB Davis - vokal/mundharpe / Nina T. Davis - keyboards/vok. / Willie Pollock - alt sax / Ben 'King' Perkoff - tenor & baryton sax / Jay Bailey - guitar / Tom Blacksmith - bas / Lenjes 'The Duke' Robinson - tr.
Kulturhuset Islands Brygge fredag d. 27/10 kl. 21 - Dør kl. 20:30 - Entré 135 kr. Forsalg: Billetto.dk
Robert Johnson (1911 - 1938) nåede fra 1936-37 at indspille 29 sange, som fik stor indflydelse på 60′ernes blues og rock, hvor utallige bands og solister har genfortolket Johnsons repertoire.
Flere af landets bedste bluesmusikere har fundet sammen for at hylde en af de største blues-
musikere med en række koncerter med det formål at fortolke alle hans skelsættende sange.
Det er værd at bemærke, at mange af deltagerne i projektets alle har fået festivalens pris,
”Årets Danske Blues Navn”.
Det er 3. gang, festivalen har denne specielle feature med, hver gang med en unik line-up
af internationalt snit. Denne gang er der endda tale om en pre-release koncert for projektets
kommende CD med live optagelser af Robert Johnson Tribute holdets koncerter over hele landet.
Aftenens koncert i Islands Brygges Kulturhus er derfor en musikalsk gave til publikum, som her
får mulighed for at nyde pladen på forhånd.
Line-up'en til koncerten er svenske Svante Sjöblom, italienske Enrico Crivellaro, Troels Jensen,
Hans Knudsen og Nisse Thorbjørn, også denne gang solidt backet af Knut Henriksen på bas
og Asmus Jensen på trommer. En spændende blues aften med meget at fejre.
Bartof Café - fredag d. 27/10 kl. 21 - Entré 80 kr. - Forsalg: Ticketmaster.dk
All My Exes spiller møgbeskidt folk med rødder i country og blues.
Frontmand Steffen Christensen er vokset op i Tønder og har fået Tønder Festival
ind med modermælken. Det kan høres på bandets folk-sound, ligesom teksterne
kredser om livet i den sønderjyske muld.
All My Exes har udgivet 3 albums, From Nashville to El Paso, 2013, From the Hen House,
2015 og Blues, 2016, alle skrevet, indspillet og produceret af bandet selv.
Det hele er blevet til i deres private lydstudie med bandets genkendelige lyd.
All My Exes har de sidste 4 år opbygget en solid fanskare via et utal af koncerter i
hele landet, og det kan ses på de mange udsolgte koncerter.
Steffen og bandet søger bevidst nye veje, og der serveres alt fra afdæmpede numre
til festlige dansetunes, og når banjoen er i spil, kan ingen stå stille.
Steffen Christensen - vokal/guitar / Jens Sørensen - guitar / Mads Løvenholdt - kontrabas / Lars Andersen - tr.
Café Blågårds Apotek- fredag d. 27/10 kl. 21 - Entré 20 kr.
Nina Massaras dansk/amerikanske rødder giver hendes musik et interessant udtryk med en unik vokal
og en meget personlig stil. I 2016 flyttede Massara til New Orleans for at tage sin musik til det næste
niveau. Hun bor nu i Nashville, men kommer ofte hjem til Danmark, bl.a. til blues festivalen, hvor hun
spiller et par gigs. Hun spillede fornylig på et pakket Mojo, og publikum på Blågårds Apotek kan se
frem til en koncert med livlig New Orleans Rhythm'n'Blues, soul, funk og delta-toner. I USA er hun
signet på pladeselskabet CSP Records og er ude med sin første CD, "Watch me", en særdeles
velproduceret plade med en bred musikalsk appel.
CD'en er produceret af Morten Wittrock, som Nina har med på scenen her, foruden den amerikanske
trommeslager John Chipman, som også medvirker på CD'en. En fredag med super stemning på Kroteket.
Med solid backing fra The Spicy Gang tager Lea Thorlann lytteren med på en musikalsk rejse til Rhythm’n'Blues og gospel-genrens eget hjemland USA, med et repertoire bestående af blues klassikere og egne sange. Med rødderne dybt rodfæstet i den melodramatiske amerikanske muld, guider de gennem et landskab præget af charme, mangfoldighed og rytme, som er sjældent set på denne side af Atlanten.
Sammenspillet i the Spicy Gang er legende og levende og med stor glæde. De 4 musikere har spillet i utallige sammenhænge og genrer, hvilket former en bølgelænge, der går op i højere musikalsk enhed, som burde blive til et grundstof.
Ud over The Spicy Gang er Lea Thorlann også én af ”The Bells of Joy” hos Troels Jensen & the Healers, ude med ny CD i august i år, hun er i front som Mama Joplin i orkesteret ”Waitin’ for Janis” med Janis Joplin fortolkninger, og har igennem mange år sunget med Ladies Sing the Blues, som blev nomineret af Danish Music Award til Årets Bedste Bluesudgivelse 2009.
Samme år udgav Lea Thorlann & the Spicy Gang CD'en ”Untitled” med egne sange og tekster.
"Lea Thorlann mixer på en charmerende måde blues, rock, jazz og gospel
på et mere end lovende debut-album med både humor og holdninger". - RootsZone
"Sydende, charmerende, karismatisk miks af blues, soul og gospel". - Gaffa
Lea Thorlann - vokal / Lasse Storgaard - keyb/orgel / Jakob Frandsen - guitar / Marco Diallo - trommer
Mojo - fredag d. 27/10 kl. 22 - Entré 70 kr. - Forsalg: Mojo@mojo.dk
Trioen Chris Grey & The BlueSpand er for alvor ved at bide sig fast hos musikelskere med hang
til groovy og funky blues. Senest er bandet gået viralt på Facebook med live-videoen ”Grab’em
by the elbow”. Langt over en halv million views er det allerede blevet til, og det strømmer til med
fans fra ind og udland. Fusionen af blues, soul, funk, Rhythm’n'Blues m.m. giver bandet deres
sound og et afvekslende udtryk. Det unikke og kreative sammenspil har ført til CD udgivelsen
”Lotta Love”, der allerede har skabt stor opmærksomhed blandt branchefolk og radiostationer
i USA, Europa, Canada og Australien mm.
Chris Grey & The BlueSpand er en af de nyere stjerner på den danske bluesscene.
De leverer blues i en moderne udgave, og ved at krydre genren med soul, funk osv. spiller de
sig ind i publikums hjerter. Bandet så dagens lys i foråret 2012, og siden har de spillet talrige
koncerter i både Danmark og Tyskland. I 2013 repræsenterede bandet Danmark ved European
Blues Challenge i Frankrig.
Det unikke og kreative sammenspil førte til CD udgivelsen ”Lotta Love”, der allerede har skabt
stor opmærksom blandt branchefolk og radiostationer i USA, Europa, Canada og Australien.
Chris Grey - vokal/guitar / Kasper Lauersen - bas/kor / Lars Frimodt-Møller - tr./kor
Alice Carreri/Aske Jacoby/Dan Hemmer/Mads Andersen [DK]
La Fontaine - fredag d. 27/10 kl. 22 - Entré 80 kr.
La Fontaine sætter hvert år et særligt jazz-blues program med nogle spændende
konstellationer til blues festivalen. I år er det Aske Jacoby, som har samlet de to
bands til hhv. fredag og lørdag.
Underskønne Alice Carreri styrer band og publikum gennem jazz-blues repertoiret
som det lyder, når Etta James, Billie Holiday, Louis Armstrong - og måske endda
Bob Dylan - tager fat. Alice bliver backet op af det, hun selv kalder "et sværvægterhold",
og her hentydes ikke til de herrers korpus!
Alice Carreri - vokal / Aske Jacoby - guitar./vok. / Dan Hemmer - orgel / Mads Andersen - tr.