Dansk Engelsk

Startside 
Program 
Blues Pris 
Blues på CD 
Foto Album 
Arkiv 
Foreningen 
Kontakt 
Links 

Sponsorer

Vær venlig at klikke

CBF Facebook

CBF banner

COPENHAGEN BLUES FESTIVAL 2016
16. udgave 28. sept. -2. okt. 2016

VELKOMMEN til årets bluesfestival i København og på Frederiksberg!
Fra onsd. d. 28. september og ugen ud byder festivalen og byens spillesteder for
16. gang på en farverig palet med bluesmusikkens forskellige stilarter og nuancer.
Blues er mange ting, fuld af tradition, men også i konstant udvikling. Festivalen gør som altid sit bedste
for at vise de blå stilarter så flot og varieret som muligt, helst i god balance mellem det traditionelle og
de nye trends, som kan opleves i både den internationale line-up og den stærkt repræsenterede danske bluesscene.

ÅRETS BLUES PRISER

Blues Priser


Bluesfestivalen åbnede onsdag aften i Amager Bio med et efterhånden fast indslag, uddelingen af de to Blues Priser: "Årets Danske Bluesnavn" & "Årets Danske Bluesudgivelse" - DMA - Blues. Et stort og veloplagt publikum sørgede for, at stemningen var i top, og både præsentationen af de prisnominerede, og afsløringen af vinder navnene i de to kategorier udløste høje og lange klapsalver.


"Årets Danske Bluesudgivelse 2016" blev CD’en "Keep my Belly Full"
med Big Creek Slim - som blev ”Årets Danske Bluesnavn” sidste år !
"Årets Danske Bluesnavn 2016" gik til Miriam Mandipira
Stort tillykke til begge prismodtagere!


Se video fra prisuddelingen på vores Facebook side.

Big Creek Slim

Miriam Mandipira


De andre nominerede til DMA - Blues The Cornfeds: The Cornfeds, Ole Frimer Band: Live at Blues Baltica, H.P. Lange: Travelling Man Blues, Tim Lothar & Holger HoBo Daub: Blues From The North


Aftenen fortsatte med et forrygende Blues Pris Afterparty med Smalltown Blues Band som musikalsk anker, til lejligheden forstærket med tidligere bandmedlem, organisten Kjeld Lauritsen. Første solist var Samantha Antoinette fra London, som havde sin faste danske sax-spiller Johan Bylling med på scenen. De to tidl. prismodtagere, Troels Jensen og Thorbjørn Risager trådte op med et par overbevisende sæt, og så kom det nykårede bluesnavn, Miriam Mandipira og kvitterede for prisen med en stribe sange, så ingen kunne være i tvivl om, at hun var den helt rigtige vinder.
Big Creek Slim var hjemme i Brasilien, men fik sendt en hilsen på telefon ud over PA’et. Bandet og alle solisterne plus et par yderligere gæster sluttede aftenen med 10-12 musikere på senen på en gang i bedste tribute stil.

NB. Også søndag byder på en musikpris, når Amager Bio præsenterer
”Årets Gudman”, som i år går til Hugo Rasmussen, som vi mistedei 2015.

FESTIVAL PROGRAM 2016

CBF poster
Programplan med koncertinfo, spillesteder, priser og billetkøb findes under Menu øverst til venstre.
Klik på de enkelte koncerter i programplanen for at se omtale og billede på alle bands og solister.
Det trykte katalog er ude over hele byen, men kan også ses her - klik på det skrå billede øverst til højre.

Se videoer med nogle af festivalens internationale navne.






Chuck Berry



Inden festivalen for alvor går i gang tyvstarter vi tirsdag d. 27. sept. med en musik film i Cinemateket.
Chuck Berry fylder 90 i oktober, og det vil vi gerne markere.
Han er jo ikke selv aktiv mere, men påvirkningen af den musik, som han og hans samtidige,
Ray Charles, Sam Cooke, Fats Domino, Elvis Presley m.fl. har overleveret til eftertiden,
spiller stadig en stor rolle, også for mange af de musikere, som optræder på årets festival.

Filmen, "Hail! Hail! Rock'n'Roll" fra 1986 er en koncertdokumentar med mange
af tidens største stjerner, som spiller og fortæller om Chuck Berry’s liv og musik.
En sjælden lejlighed til at gense dette store ikon og høre noget aldeles fed musik fra dengang.



Toronzo Cannon



Blandt årets internationale navne skal man se:
torsdag, dobbelt-koncert med Toronzo Cannon og hans utoligt tighte bluesband fra Chicago
og Chris Thomas King - solo - fra New Orleans, det er ham fra filmen “Oh Brother Where Art Thou”.

Damon Fowler

Fredag, Damon Fowler fra Florida, en af tidens bedste lap-steel guitarister,
med support af danske The Blues Overdrive.

Lørdag, Earl Thomas, soul-blues stjernen fra San Diego, på tur med nyt band og ny stærk CD, “Crow”. I øvrigt også denne aften med Chis Thomas King med en solo koncert, hvis man missede den om torsdagen.
Alle på Bartof Station på Frederiksberg.


Amager Bio præsenterer Steve Gadd Band,
for fans af mere jazz- og cross-over stil.



Dansk blues er stærkt repræsenteret med både kendte og nye navne,
som på hver deres måde bærer bluesfaklen videre: Delta Blues Band,
Smalltown Blues Band, Thorbjørn Risager & The Black Tornado, Billy Cross,
Ole Frimer Band, The Blues Overdrive, Jake Green Band, The Mojo Makers.

Der er også nye konstellationer som Esben Just Trio med Poul Halberg, Rasmus
Dissing, H.P. Lange & Nisse Thorbjørn, Robert Johnson Tribute og Blues Jamboree.



Samantha Antoniette

Programmets stærke kvindelige indslag er med Miriam Mandipira, Lea Thorlann,
Girls Club med Sahra da Silva, Louise Høegh og Sara Broberg, og fra London
Samantha Antoinette i flere line-ups.


Der er ikke så mange ’special events’ i år, men torsdag er der som altid blues jam
på Mojo, og fredag kan man komme ud og danse, når Blues Dancing CPH laver
blues dans undervisning og blues bal i Prismen - workshop starter kl. 17.30.
Søndag eftermiddag kl. 14 holder Grundtvigs Kirke igen Bluesgudstjeneste,
og bagefter spiller Miriam Mandipira sammen med Kjeld Lauritsens Trio.

Canal Tours har sluttet sæsonen, så det bliver der ikke noget af denne gang.
Men der er jo også så meget andet godt !


Vi ønsker publikum, musikere og spillesteder
God festival !

Arne Jægergård
Formand

Festivalbestyrelsen vil gerne takke alle som arbejder hårdt med planlægningen
og bidrager til at gøre denne festival mulig.
Tak til sponsorer, samarbejdspartnere, medlemmer, medarbejdere og frivillige,
og til de mange scener rundt om i byen, og til alle de fede bands og solister !






Radio Blues Time

Hør netradio om årets festival på Radio Blues Time og Radio Jazz i september.
Radio Jazz: http://www.radiojazz.dk/Forside.html
Mandag 19. og 26. sept. kl. 18.
Radio Blues Time: http://www.ch-radio.dk/netradio/index.htm
Tirsdag 20. sept. og 4. okt. kl. 22.
Kopiér links til din browser og lyt.

  

(1094 antal ord i denne tekst) (84886 hits)   Printervenlig side

© Foreningen Copenhagen Blues Festival 2004 - 2019. All rights reserved.
Logoer og brands på siden tilhører de respektive ejere.