Dansk Engelsk

Startside 
Program 
Blues Pris 
Blues på CD 
Foto Album 
Arkiv 
Foreningen 
Kontakt 
Links 

Sponsorer

Vær venlig at klikke

CBF Facebook

Brunch & Blues med René Evald Band [DK]
Prismen d. 27/9 kl. 11 - Pris 150 kr.

Reservation - der kan bestilles plads til brunchen på tlf. 82 334520

Prismen byder igen i år på brunch og blues lørdag kl. 11. Sammen med en dejlig økologisk
brunchbuffet inkl. kaffe, the og saft serveres der naturligvis tilsvarende god musik, denne gang med
den brilliante guitarist og sanger René Evald og hans band. René Evald har været på den danske
musikscene siden de sene tressere og spiller en luftig og bouncy rootsrock/Americana blues.
På sit seneste album ”Copenhagen Time” præsenterer René nuancer af blues, folk og rock. Han
giver sangene sin helt egen fortolkning med intens, men laid-back ekvilibrisme og perfektionering
af enkeltheden. Det canadiske Real Blues Magazine har CD'en “Copenhagen Time” på sin liste over
verdens bedste bluesudgivelser.
“Copenhagen Time” blev nomineret til Danish Music Award 2009. Titelnumret "Copenhagen Time"
er med til at præsentere Danmark i udlandet på CD'en "Folk & Roots Music from Denmark".


René Evald - vokal/el/slide/aku guitar / Lynge Wagner - gui / Jens Elbøl - bas / Jesper Thorup - trommer


www.reneevald.com   www.myspace.com/reneevald  
Cary Morin [US]
Rødovre Centrum d. 27/9 kl. 13 - Fri entré

Cary Morin er et nyt og spændende bekendtskab for byens blues publikum.
En sand troubadour, der har optrådt på de største festivaler verden rundt
med sit store singer/songwriter talent og en helt fantastisk guitarteknik.
Han er Crow indianer og blander sine egne kulturelle rødder med folk,
blues og Americana.
Måske årets scoop i Rødovre denne lørdag middag og i Huset om aftenen.


www.carymorin.com  
Janice Harrington - Bag of Blues [US /DK]
Rødovre Centrum d. 27/9 kl. 14 - Fri entré

Janice Harrington er en superb, fræk og dejlig Blues Diva, som tidl. har optrådt
med succes på blues festivalen, backet af Kenn Lending Blues Band.
Nu har Janice i en alder af 71 med hjælp af Kenn dannet sit helt eget funky blues
band, og man kan glæde sig til en magisk pose blues denne eftermiddag i Rødovre.

(se fuld omtale af begge Rødovre navnene under Huset-KBH senere samme dag)
www.janice-harrington.com  
Frank Lauridsen [DK]
PH Caféen d. 27/9 kl. - Entré 100 kr. - Forsalg: phbooking.dk

Frank Lauridsen regnes af mange som en af landets bedste sangere.
Han var forsanger i dansk rocks flagskib, ’Midnight Sun’, og endnu tidligere i ’Baronets’.
Sygdom slog Frank ud af den musikalske løbebane, men efter nogle år uden for rampelyset
er han nu klar igen - og bedre end nogensinde. Albummet "How It Feels To Be Frank" er et
overbevisende comeback, hvor han legende let bevæger sig rundt i genrerne soul, blues,
rhythm'n'blues, og et twist af country. Hans energiske og autentiske stemme er ofte blevet
betegnet som en hybrid mellem Steve Winwood og Ray Charles, som i dag er modnet,
hærdet og krydret, så den helt og fuldt er Franks egen.
Se frem til at opleve Frank Lauridsen med stærk opbakning af et mere end almindeligt
kompetent band, der lydhørt og intuitivt forstår, hvor han vil hen med sin musik.


Frank Lauridsen - vokal / Allan Bo Larsen - guitar / Lasse Storgaard - keyb. / Casper Ludvigsen - bas / Frede Christensen - trommer


www.facebook.com/FrankLauridsenDK  
Øl-smagning m. Mik Schack [DK]
Bartof Café d. 27/9 kl. 18:30 - Entré 145 kr. Forsalg: Billetto

Der skal ikke herske tvivl om, at Mik Schack er vild med øl.
I et finurligt og sjovt foredrag fortæller han, hvorfor 'Øl viser vejen' eller 'Øl er Gud'.
Foruden kontante meninger om dit og dat, får man smage på 5 særligt udvalgte øl.
Mik, hvis fulde navn er Michael Hans greve Schack, var i mange år ansat ved DR,
men er især blevet kendt for sit program, Hjemmeservice om god mad, gode øller
og god musik. Musikken denne aften leveres efter foredrag og smagning af en
celeber Blues Jamboree - se Bartof Café kl. 21:00.


NB!: Hel-aftens-pris for smagning og koncert er 175 kr.
men der er også mulighed for særskilt entré for de to arr.


DOBBELTKONCERT med Cary Morin [US] & Janice Harrington - Bag of Blues [US/DK]
HUSET-KBH d. 27/9 kl. 20 - Entré 150 kr. Forsalg: Billetto

Cary Morin er i landet for første gang, hentet hertil af festivalen helt ovre fra Rocky Mountains.
Han er en utrolig talentfuld guitarist og sanger, og hans musikalske referencer spænder fra lige fra
singer/songwriter traditionen tilbage fra Greenwich Village folkscenen frem til nutidens folk- og delta-
blues scene.
Hans egen indianske kulturarv spiller naturligvis en stor rolle. Han er født i 1962 Billings, Montana og er
medlem af indianerstammen Crow. Han er vokset op i Great Falls, og bor i dag i det nordlige Colorado.
Cary Morin hører noget upåagtet til blandt verdens absolut bedste fingerstyle blues guitarister, og hans
fingre danser legende let hen over gribebrættet som virtuost akkompagnement til en til tider rå, til tider
sprøde vokal. Hans nyeste CD, "Streamline" fra 2013, viser hans store talent, ikke mindst en formidabel
guitar-teknik. Som han iøvrigt anvender både som solist og i sine to bands, Pura Fe Trio og Atoll.
En sand troubadour, der har optrådt på de største festivaler rundt om i verden og i TV- og radio shows i
adskillige lande. Check hans hjemmeside og YouTube-videoer, og kom så ud og hør denne fantastiske
musiker live på festivalen.

Festivalen har booket Cary Morin i samarbejde med Slotsbio i Hillerød

www.carymorin.com  











Janice Harrington startede som R&B /gospel/jazz og blues i 1969 og har i sin lange karriere
optrådt over hele verden med mange forskellige bands, bl.a. Kenn Lending Blues Band.
Deres musikalske og private venskab blev grundlagt sidst i 80'erne, hvor de indspillede den anmelder-
roste CD ’Double Dynamite’, genudgivet i USA i 2004 som ”Magic”. De har siden spillet utallige gange
på danske og internationale bluesscener, bl.a. Copenhagen Blues Festival i 2004 og -11, og har varmet
op for selveste B.B. King i Cirkusbygningen, og optrådt sammen med bl.a. Rockin' Dopsie, Buddy Guy,
Champion Jack Dupree og Luther Allison.
I en alder af 71 syntes Janice, at det var på tide at danne sit eget band, og grundstammen i bandet blev
naturligt nok de to musikalske venner fra tidligere, nemlig Kenn Lending på guitar, og Henning Verner
på keyboards, suppleret med den solide sønderjyske rytmegruppe Erik Sandager og Kim Thomsen.
Med lidt Dinah Washington frækhed og lidt Etta James autencitet i både stemme og fremtoning, står
Janice foran sit publikum med et dybt personligt udtryk som en superb, fræk og dejlig Blues Diva.
Med sit nye funky blues band med Kenn Lending og hans superbe guitar i front, kan man glæde
sig til en magisk pose blues og et dynamit-show af international klasse denne aften i Huset.


Janice Harrington - vokal / Kenn Lending - vokal/guitar / Henning Verner - keyb. / Erik Sandager - bas / Kim Thomsen - trommer


www.janice-harrington.com  
Blues Jamboree m. Paul Banks / H.P. Lange / Mik Schack / Peter Nande [DK]
Bartof Café d. 27/9 kl. 21 - Entré 90 kr. Forsalg: Billetto

Blues Jamboree er blues-hygge af højeste kvalitet og trækker tråde tilbage til
rødderne og til dengang, det hele begyndte! Det er underholdende, festligt,
uhøjtidelig blues spillet af fire musikere der kan deres kram! Som altid spilles
der uden sætliste og improvisation og tossede indfald er i højsædet.
'Music from the good old days'.


Paul Banks - vokal/guitar/banjo/mandolin / H.P. Lange - vokal/gui/banjo / Mik Schack - snak/vaskebræt / Peter Nande - vokal/harpe/jug/baljebas


www.bluesjamboree.dk  
J-Tex & the Volunteers [DK]
Bartof Station d. 27/9 kl. 21 - Entré 70 kr - Forsalg: Billetto

"House on the Hill" er titlen på J. Tex & the Volunteers nye album. Albummet har fået super
anmeldelser i USA!! Musikken er solidt forankret i den amerikanske roots/blues musiktradition.
Et band med fantastisk drive og et super fedt overskud på scenen. Landets stærkeste fortolker
af amerikansk hillbilly/country/blues hygger om os denne aften.
Kom og hør/oplev dette fremragende band på Bartof Station - ren kult. "J-Tex & the Volunteers"
graver dybt i den amerikanske tradition. Stort output og super drive. International klasse.


J Tex - vokal/guitar/banjo/mundharpe/violin / Tue Lund Christensen - bas / Jason Lance Bedard [US] - trommer


www.myspace.com/jtexampthevolunteers


Lars Verdich Trio [DK]
Café Blågårds Apotek d. 27/9 kl. 21 - Entré 20 kr.

Med sit slagkraftige og overlegent rytmiske fingerspil har guitaristen og sangskriveren Lars Verdich
i de senere år løftet sig op til at være en af genrens absolut mest høre- og seværdige folk-blues
guitarister. Han formår med præcision, indlevelse og krop at vride blues, folk og ragtime ud af sin
akustiske guitar, så selv publikum på bageste række kan mærke det. I 2011 udsendte han den
meget roste CD, "Lars Verdich In Good Company", også titlen på hans trio, hvor Rikke Bjerre
lægger solid, kompetent bund med sin rytmiske cajon, og Kurt Mortensen konstant afsøger de
kreative grænser på violin og mandolin.


www.larsverdich.dk  
Delta Blues Band feat. Miriam Mandipira [ZW/DK]
PH Caféen d. 27/9 kl. 21 Entré 150 kr. - Forsalg: phbooking.dk

Delta Blues Band og sangerinden Miriam Mandipira har haft et frugtbart samarbejde siden 2009,
hvor Miriam medvirkede på Deltas CD, "Checkin´ In". De har siden spillet mange succesfulde
koncerter sammen i Danmark og Sverige. Miriam medvirkede i 2013 også på Delta´s nyeste CD
"Stonewashed", og de optrådte kort efter på årets Copenhagen Blues festival.
2014 har allerede budt på flere festival-optrædender, Copenhagen Jazzfestival, Åmål Bluesfestival,
Malmø festivalen, og her i efteråret følger flere festivaler, og indspilningen af en ny live CD.

Miriam Mandipira er fra Zimbabwe og begyndte at synge i en meget ung alder.
I 1996 blev hun frontfigur i bandet Luck Street Blues, som hun spillede med indtil hun flyttede
til Sydafrika i 2005, hvor hun bl.a. spillede med et af landets førende bluesbands, Strange Brew.
Hun er blevet betegnet som en af Zimbabwes allerbedste jazz/blues sangerinder, og nævnes i
både sit hjemland og i Sydafrika, som det sydlige Afrikas ’Queen of the blues’.
Miriam er en kraftfuld sangerinde med en meget bred musikalsk horisont, inspireret af forbilleder
som Ella Fitzgerald, Shirley Brown, Bessie Smith og Aretha Franklin.
I foråret 2007 flyttede hun til Danmark, hvor hun nu dyrker sit store musikalske talent i forskellige
band-konstellationer, fra ren blues til soul, gospel og jazz.


Miriam Mandipira - vokal / Troels Jensen - vokal/gui/piano / Jørgen Lang - vokal/harpe / Thomas Puggaard Müller - guitar / Knut Henriksen - bas / Asmus Jensen - trommer


www.deltabluesband.com  
Christian Bundgaard / Ole Skipper / Rasmus Grosell [DK]
Charlie Scott's d. 27/9 kl. 22 - Entré 50 kr.

Denne trio er specielt samlet i anledningen af CPH Blues Festival på Charlie Scotts.
Trioen er sat sammen af pianisten Christian Bundgaard som har taget de to meget
erfarne musikere Rasmus Grosell og Ole Skipper med sig. Ole Skipper er kendt fra
Tivolis Big Band, Skipper Just og Frost og meget mere. Rasmus Grosell er en af de
mere benyttede trommeslagere her hjemme og råder over alle stilarter. Christian
Bundgaard er ”ny” i branchen, men har dog fået lov til at spille sammen og lære
stilarterne blues og New Orleans fra flere af de bedste her hjemme. Så denne aften
byder på oldtime blues og groovy New Orleans musik - "and the house will Rock."


www.christianbundgaard.com  
Thorbjørn Risager & the Black Tornado [DK]
Mojo d. 27/9 kl. 22 - Entré 150 kr. Forsalg: Mojo

Thorbjørn Risager er en af dansk bluesmusiks største succeshistorier.
Han er en af landets bedste bluessangere nogensinde, og fra starten har han gået efter
den store lyd og det store band, der kunne matche hans fantastiske stemme. Stilen er
gennem årene udviklet til en mere direkte, rå og distinkt lyd, som er med til at tiltrække
et bredere publikum til bandets mange turnéer i hele Europa. Efter 10-års udgivelsen
sidste år, den digitale "Between Rock & Some Hard Blues" har bandet udvidet navnet
til Thorbjørn Risager & The Black Tornado, og med nyt navn og helt ny CD, "Too Many
Roads", starter bandet på en ny æra. ”Vores band fungerer pissegodt. Vi brænder alle
sammen for det, og der er ikke nogen, der er med på en badebillet. Alle i bandet går til
opgaven med en hundrede procent professionel indstilling. Alle yder til fællesskabet, og
alle har opgaver for at få det hele til at lykkes”, siger en glad og tilfreds Thorbjørn Risager.
Det er opskriften, der har bundet det rock/blues/soul dampende band sammen i nu mere
end et årti, og skaffet dem en stribe priser, fra festivalens Blues Pris i 2005 til sidste års DMA
for CD'en "Dust & Scratches".


Thorbjørn Risager - vok/gui / Peter Skjerning - gui / Emil Balsgaard - keyb./ Kasper Wagner - sax / Peter Kehl - trompet / Søren Bøjgaard - bas /Martin Seidelin - trommer


www.risager.info   www.myspace.com/thorbjornrisager  

Kl. 02.00 Natdisco
Kjeld Lauritsen / Sigurdur Flosason / Jacob Fischer / Kristian Leth [DK/IS]
La Fontaine d. 27/9 kl. 22 - Entré 70 kr.

La Fontaine sætter hvert år et særligt jazz-blues program til festivalen.
Igen i år kan man opleve unikke konstellationer, der giver garanti for musikalsk
top kvalitet og overraskelse. Denne lørdag har Kjeld sat et stjernehold og inviteret
sin islandske kollega, saxofonisten Sigurdur Flosason, som han netop har været på
Nordatlantisk turné med. Sammen har de udgivet CD'en "Nightfall", indspillet med
samme hold, som optræder denne aften.


Kjeld Lauritsen - Hammond / Sigurdur Flosason - sax / Jacob Fischer - guitar / Kristian Leth - trommer


www.kjeldlauritsen.dk   www.sigurdurflosason.com  
  

(2842 antal ord i denne tekst) (9979 hits)   Printervenlig side

© Foreningen Copenhagen Blues Festival 2004 - 2019. All rights reserved.
Logoer og brands på siden tilhører de respektive ejere.