Der venter en dejlig akustisk blues oplevelse denne søndag middag i Rødovre Centrum.
Poorboy Poul er en unik sanger og lap steel guitarist. Med forkærlighed for traditionel countryblues
leverer han sine sange med nerve og nærvær. Poorboy spiller også i 'vaskebrætorkesteret' Tobacco,
som dyrker alt godt fra den amerikanske musiktradition, lige fra country, bluegrass, spirituals,ragtime,
zydeco til 'hillbilly' musik. Bandet kan høres aftenen før på Mojo.

Shawn Pittman spiller Texas blues, så det er til at forstå. Det høres tydeligt på hans 10 indspilninger,
hans guitarstil er stærkt inspireret af Albert King og Jimmie Vaughan, enkelt men kraftfuldt.
Født og opvokset i Oklahoma gik han som 8 årig igang med sin musikalske uddannelse, først klaver,
siden guitar, inspireret af bl.a. Lightnin’ Hopkins and Muddy Waters.
17 år gammel flyttede han til Dallas i Texas for at studere musik, og her mødte han Sam Myers,
som fik stor betydning for Shawns musik. I -96 kom den første CD, “Blues From Dallas” og i -98
“Something’s Gotta Give”. Han spillede en tid rytmeguitar i Susan Tedeschi Band, inden han flyttede
til Austin, hvor han indspillede sin 3. CD, “Full Circle” med Stevie Ray Vaughan’s band Double Trouble.
På "Edge of the world" fra 2011 spiller han alting selv undtagen sax, som han har overladt til produceren.br>

På fjerde år holder Pastor Palle Kongsgaard blues gudstjeneste i forbindelse med blues festivalen.
Bluesgudstjenesten afholdes i Grundtvigs Kirkes krypt.

Pastor Palle Kongsgaard prædiker over temaet: ”Black Pearls - Women in the Blues”
Sangerinder som Ma Rainey og Bessie Smith var i 1920´erne blandt de første, der indspillede blues
på plade. Med deres rå tone ændrede de blues'en, og deres sange gav kvinder deres egen stemme
i forhold til kønsroller, seksualitet, fattigdom, undertrykkelse og voldelige forhold. Bluessangerinderne
blev opfattet som skandaløse 'Bad Women', men ifølge bl.a. Angela Davis står de som de første
feminister fra arbejderklassen, som kommer selvstændigt til orde. De blev efterfulgt af andre store
bluessangerinder som Etta James og Koko Taylor, og efter deres nylige død af en ny generations
sangerinder som Shemekia Copeland, Nora Jean Bruso og Ruthie Foster.
Gudstjenesten bygger på nogle af disse sange i samspil med fortællinger om kvinder fra Bibelen.
Hvordan bidrager disse kvinders elementære erfaringer til vore dages diskussion om ligestilling,
om kønnet som social konstruktion osv.


Gudstjenestens tema afsluttes meget passende med en koncert med Mamas Blues Joint under
ledelse af Lene Strøyer, som i 2010 fik prisen som Årets Danske Blues Navn.
Titlen på bandets seneste CD, “Blues In Many Colors”, er meget sigende for bandets stil af blues,
soul, funk, rock og country, med vægten lagt på et godt groove. Lene skriver selv de fleste numre,
men bandet byder også på velarrangerede numre af B.B. King, Albert Collins, Delbert McClinton,
og ikke mindst Etta James, som døde tidl. på året, og som var en af Lenes store inspirationskilder.

Django Reinhardt levede i 1930'ernes Paris og var trods sit handicap med kun 2 aktive fingre
på venstre hånd tidens store guitarvirtuos. Udover at være ophavsmand til den europæiske
stilart "gypsy jazz" var han fascineret af al musik der kom fra USA.
Musikalsk var hans udgangspunkt sigøjnernes folklore som han blandede med den amerikanske
blues-og jazztradition. Han indspillede og komponerede i sin karriere mange bluesnumre i både
dur og mol og udviklede sit helt eget musikalske univers på sin guitar.
Den danske gruppe Rêve Bohème giver ved koncerten deres bud på "Django and the Blues"
og andet repertoire fra den nutidige gypsy jazz.

Traditionen tro runder Mojo Copenhagen Blues Festival af med en akustisk søndags-jam.
Denne gang med en duo som værter - Lazy Vester og Rasmus Dall, tilsammen kendt
som Crap Pot Pete. Lazy Vester har de sidste 20 år spillet mundharpe for en lang række
af de bedste akustiske bluesfortolkere herhjemme. Rasmus Dall er sanger og guitarist i
folk/rock bandet One-Eyed Mule. Siden 2003 har de to fortolket den amerikanske roots
tradition på en skramlet, umiddelbar og energifyldt måde med masser af footstomp,
shout og rytmisk overskud.