Steve James er født 1950 i New York og har spillet siden han var 12. I 70'erne boede og spillede han
i Tennessee og Memphis, inden han rykkede til Austin, Texas. Gennem en lang karriere har han fået
ry som en fremragende folk-, blues- og rootsmusiker med en højt udviklet teknik på mandolin, guitar
og især slide-guitar. Han spiller på en National guitar, og fabrikken, National Resophonic Inc. har
lavet en custom model med hans navn.
Steve har udgivet en stribe CD'er og DVD'er med både egne sange og traditionel countryblues, og
har også indspillet plader med Bob Brozman, Ruthie Foster, Alvin Youngblood Hart, Gary Primich,
Ann Rabson og sin duet partner Del Rey. Fouden sin egen koncert- og turné virksomhed har han
i tidens løb spillet med bl.a. Bo Diddley, Buddy Guy, John Hammond, Furry Lewis, Maria Muldaur,
Jesse Thomas og Sam The Sham.
Han har også i mange år været en efterspurgt underviser og har udgivet bøger og DVD'er med guitarkurser.

OG:

Mighty Mo stammer fra Indiana, hvor han voksede op i sin fars blues club.
Han startede med at spille klassisk piano, men benyttede enhver lejlighed til at checke klubbens
blues kunstnere ud. Mo blev stærkt påvirket af midt-60'ernes soul fra Stax i Memphis. Da han
senere flyttede til L.A., gav han musikken sin fulde opmærksomhed, og indspillede og optrådte
som sideman med mange af tidens store blues og R&B legender, bl.a. T-bone Walker, Albert
Collins, Bobby "Blue" Bland og Jimmy Reed.
Han har også produceret for andre kunstnere, bl.a. i 1973 "Sonny and Brownie" for Sonny Terry
og Brownie McGhee, og skrevet hits på stribe til Motown i Detroit.
Mighty Mo Rodgers er en spændende original kunstner, der skriver alt sit materiale selv.
De foreløbige 5 albums, han har udgivet siden 1999, er løseligt bygget op om forskellige temaer
og blues'ens betydning for den afro-amerikanske kultur.
Teksterne er mere spændende og mangesidige end man ellers ser i bluesmusikkens univers,
og Mo leverer sine sange med en soulfuld stemme og brilliant pianospil.
Musikalsk er han dybt forankret i blues, men ligesom hos f.eks. Taj Mahal er der også soul, funk
og R & B på programmet. Hans plader er afvekslende og velproducerede og giver et personligt
udtryk for de erfaringer, han har opnået gennem et langt liv i musikbranchen, samtidigt med, at han
også har taget en universitetsuddannelse i filosofi.
Trods sine 70 år er der ikke noget støvet over hans musik og hans optræden, hvilket enhver kan
forvisse sig om ved at lytte til hans seneste album ”Cadillac Jack”. Temaet er en rejse tilbage til
1950'erne, hvor Cadillac'en blev styret ud på Route 66 og blues'en blev til rock'n´roll.

Daniel Norgren er noget af det hotteste på den svenske bluesscene.
I 2011 indtog han den lille Gloria scene på Roskilde Festivalen med et show,
der trak så mange mennesker at det gav kaotiske tilstande.
Hans rå bluesede udtryk er noget helt særligt. En beskrivelse af ham lyder:
Hvis Robert Johnson solgte sin sjæl til djævelen for at blive den bedste blues
guitarist, så må Daniel Norgren have gjort noget lignende - han synger og
spiller "the Blues" så man får gåsehud.

David Perry Lindley, fra 1944, aka "De Paris Letante" eller blot "Mr. Dave", er uden
overdrivelse en legende på roots scenen. Han var sidst i København i 2000, hvor
han spillede en duo koncert med percussionisten Wally Ingram, og efter 12 år på
ønskesedlen har festivalen nu fået mulighed for at præsentere den californiske
super multi-instrumentalist, denne gang helt solo.
David Lindley kan ikke sættes i musikalsk bås. Han blander traditionel amerikansk
folk og blues med elementer fra afrikansk, arabisk, asiatisk, keltisk, madagaskisk
og tyrkisk musik, kogt sammen til Lindleys helt egen version af “verdensmusik”.
Lindley benytter et imponerende udvalg af strenge instrumenter.
Foruden almindelige 6- og 12-strengede guitarer spiller han også mandolin, citar,
bouzouki, lap steel guitar, tyrkisk saz og chumbus, oud og charango m.fl.
David Lindley blev kendt - og anerkendt - som sideman for Jackson Browne på
dennes klassiske 70’er-plader. De to var på en genforeningsturné i 2006, som blev
til CD'en ”Love is Strange: En Vivo con Tino”, udgivet i 2010, og nomineret til en
Grammy i 2011 for bedste folk album.
I 1979 samarbejdede Lindley med Ry Cooder på albummet ”Bop Till you Drop” og
'The Long Riders' sound track. I 1981 dannede Lindley sit meget spektakulære band,
El Rayo-X, som integrerede amerikansk roots music og verdensmusik, stærkt påvirket
af reggea og ska. Bandet fik et stort hit med ”Mercury Blues”, som sikkert også kan
spilles i solo version.
Lindley har været en af Hollywoods mest efterspurgte studie musikere og har indspillet
med bl.a. Jackson Brown, Bob Dylan, Rod Stewart, Linda Ronstadt, Crosby og Nash,
Leonard Cohen, Warren Zevon og Bruce Springsteen, men de senere år har han mest
været sin egen herre.
David Lindley er en farverig personlighed og et musikalsk geni ud over alle grænser,
og der venter publikum en enestående musikalsk oplevelse.
Velkommen til dette års store roots navn.

Denne torsdag er der lagt op til en bluesaften med dybde og dynamik.
Hovednavnet er Esben Just, som er solo, selvom man ikke skulle tro det, når man hører ham.
Med Esben ved flygel og mikrofon forventes en oplevelse af nærhed, ægthed og kontakt med
de dybe bluesrødder. Venstre hånd pumper ostinater, højre broderer drilske ranker af blå toner,
og vokalen er flødeskummet på lagkagen.
Hans piano og stemme fylder som et helt band, og hans New Orleans og Chicago repertoire
får alle blues elskeres fødder til at vippe i takt og øjnene til at skinne.


Inden Esben går på scenen, optræder "Gladys´s" en halv times tid med egne intime og varme
jazz´ede bluesnumre. Hun akkompagneres ved denne debutkoncert af ingen ringere end
Michael Lee Rasmussen, gudsbenådet bluesguitarist med stor dansk og international erfaring,
kendt fra bl.a. Troels Jensen & The Healers.

The Blues Overdrive er blandt pionérene for en nutidig og opdateret version af bluesgenren
med lidt bredere appel, end man ellers forbinder med genren, og der udfordres, fornys og
nyfortolkes, men stadig med fuld respekt for traditionen. Bandet udsendte i 2010 en EP,
men nu er de ude med et fuldt album. Frontman Martin Olsen står for det meste af materialet,
der spænder vidt, fra sumpet swamp til hede shuffle grooves til beskidt boogie.
Men der er også blevet plads til en tribute til den danske blues-legende Peter Thorup, og en
hidtil uudgivet sang med kult-ikonet J.J. Cale. Bandet er blevet kaldt: ”Et nyt stjerneskud på
bluesscenen” og ”Et af landets mest lovende bluesbands”.
Med ny CD og en spækket koncertkalender er bandet godt i gang med at leve op til roserne.

H.P. Lange og Troels Jensen har gennem årene cementeret deres samarbejde,
ofte udvidet til kvartet med Hugo Rasmussen og Jarno Varsted.
Der er undervejs udkommet flere fremragende solo, duo, trio og kvartet plader,
som har udløst flere priser og nomineringer, bl.a. ’Take me home’, ’Along side
the blues’, ’Change Sometimes’, og senest "Saturday Night, Sunday Morning".
Begge de herrer har fået blues prisen "Årets Danske Blues Navn", Troels i 2002,
og H.P. i 2011.

Tre af Danmarks absolut mest velrenommerede guitarister indenfor hver deres felt jammer, leger og krydser klinger i et repertoire, der afspejler deres forskellige
baggrund indenfor jazz, rock, blues og flamenco.
Når man nævner navnene Mikkel Nordsø, Aske Jacoby og Jacob Fischer vil enhver, der nogensinde har overvejet at spille luftguitar, vide hvad det drejer sig om.

Mojos faste torsdags-jam bliver under blues festivalen til en særligt sprudlende
blues festival jam.
Efter et par års fravær er Rainy James tilbage på scenen, til denne festival jam
i godt selskab med en af landets bedste blues guitarister, Ronni Boysen, og en
stærk rytmegruppe med Laust Nielsen på bas og Marco Diallo på trommer.
Rainy har i mange år frontet Mojo's snart 20 årige blues jam med sin vokal og
mundharpe. Nu er han tilbage.