Dansk Engelsk

Startside 
Program 
Blues Pris 
Blues på CD 
Foto Album 
Arkiv 
Foreningen 
Kontakt 
Links 

Sponsorer

Vær venlig at klikke

CBF Facebook

Klik her for generel info om Copenhagen Blues Festival 2004
Klik her for program for Copenhagen Blues Festival 2004
Klik her for info om spillestederne på Copenhagen Blues Festival 2004
Magic Slim & The Teardrops
Lørdag d. 2. Oktober
Mojo, kl. 21.30 (åbner kl. 20)
Entré 140,-. Forsalg: Mojo
Den ægte Chicago Blues
Han skulle have været hovednavn på bluesfestivalen i 2001, men aflyste pga. angrebet på World Trade Center. Derfor er det en særlig fornøjelse, at Copenhagen Blues Festival i år kan præsentere Magic Slim & The Teardrops. Tilnavnet fik han af skolekammerat og Chicago-blues legende Sam Maghett aka Magic Sam. Magic Slim (født i 1937 i Mississippi) har nu været band-leader for dette super blues band i over 30 år, et af de mest sammenspillede bands i Chicago. Magic Slim spiller den ægte Chicago blues i en uforfalsket og direkte og ligepå stil, med sin karakteristiske rå stemme og sin ’tube-screamin’ Fender Jazzmaster. Repertoiret synes uendeligt, men alle sange får et særligt ’Magic Touch’. Det musikalske fundamentet er Muddy Waters, Jimmy Reed og Albert King med et strejf af down home Mississippi Blues. Gennem et utal af pladeudgivelser og turneer over hele verden fremstår han som en af tidens absolut førende blueskunstnere, og når Magic Slim denne aften spiller på Mojo kunne man ligeså godt sidde på en southside bluesklub i Chicago eller en jukejoint i Mississippi deltaet - tættere kommer man simpelthen ikke på.
Magic Slim-guitar/vokal, Michael Dotson-guitar, Danny O'Connor-bas, Allen Kirk-trommer
Support: Nisse Thorbjørn
www.blindpigrecords.com
  

(277 antal ord i denne tekst) (6996 hits)   Printervenlig side

© Foreningen Copenhagen Blues Festival 2004 - 2019. All rights reserved.
Logoer og brands på siden tilhører de respektive ejere.