Dansk Engelsk

Startside 
Program 
Blues Pris 
Blues på CD 
Foto Album 
Arkiv 
Foreningen 
Kontakt 
Links 

Sponsorer

Vær venlig at klikke

CBF Facebook

Kenn Lending
Rødovre Centrum / Kolonnaden d. 24/9 kl. 16.30 - Fri entré
Vores egen danske ’Bluesman’, Kenn Lending, udfolder sig nu ved siden af sit band som fuldblods solo akustisk entertainer. Han har netop udgivet sin første akustiske CD, ”Low Down Dog”, som er en homage til den musik, han elsker, og et tilbageblik på noget af hans tidligere musik med sit band, men her spillet som ’one man, one guitar’.

www.lending.dk   www.myspace.com/kennlending  
Delta Blues Band
Rødovre Centrum / Kolonnaden d. 24/9 kl. 17.30 - Fri entré
Landets ældste bluesband gør sensationelt comeback i Rødovre Centrum ved årets Copenhagen Blues Festival. Delta Blues Band anses som nogle af de vigtigste grundlæggere af bluesscenen i Danmark tilbage i tresserne. Som Delta Cross Band fik de kæmpe succes. i 1980’erne.
Årets come-back band kan også ses og høres for fuld udblæsning lørdag aften på Karens Minde.
The Blues Caravan
Mojo d. 24/9 kl. 19 / åbner 18 - Entré 130,-

Deborah Coleman [US] Joanne Shaw Taylor [UK] & Erja Lyytinen [Fi]
I 2005 startede Ruf Records et turné-projekt med tre af sine kvindelige blues kunstnere. Det blev en stor succes, som er fortsat siden, og her kan festivalen og Mojo præsentere en speciel karavane med de dejlige og dygtige guitarister/sangere, Deborah Coleman, Joanne Shaw Taylor og Erja Lyytinen.
Deborah Coleman spiller rendyrket, karismatisk Chicago Blues. Kun 8 år gammel begyndte hun at spille guitar, og som 15-årig var hun på sin første R&B tur, og er nu med helt fremme på blues scenen. Joanne Shaw Taylor er et talent udover det sædvanlige med stil inspireret af bl.a. Albert Collins og Albert King. Hun markerede sig allerede som 17-årig som en talentfuld sangskriver, og både skriver og spiller med et touch af roots og pop.
Erja Lyytinen er finsk blues’ førstedame, med en sjælden evne til at røre sine lyttere med både glæde og inderlighed, og et ærligt, friskt og moderne bud på blues musikken. Rytmegruppen består af Mike Griot på bas og Denis Palatin på trommer, og dette bliver en stor aften med blues i verdensklasse.

Deborah Coleman / Joanne Shaw Taylor / Erja Lyytinen - vok/gui / Mike Griot - bas / Denis Palatin - trommer


www.deborahcoleman.com   www.joanneshawtaylor.com   www.erjalyytinen.com  

GRAND OPENING

Super Chikan & the Trolls
Amager Bio d. 24/9 kl. 20 / åbner 19 - Entré 175,- Forsalg: Billetnet
James “Super Chikan” Johnson er født 1951 i bluesmusikkens vugge, Clarksdale, Mississippi. Der bor han stadig, og spiller fast med sit band, the Fighting Cocks, på skuespilleren Morgan Freeman’s bluesklub, Ground Zero. Hjemme i Mississippi betragtes han som en kulturskat, en multikunstner, musiker, komponist, kunstmaler, og guitar-bygger. Han laver de meget specielle ’Chi-can-tars’, for eks. bygget af en benzin dunk og et kosteskaft med strenge, og i øvrigt udsmykket med landskabsmalerier fra Deltaet.
Musikalsk er Super Chikan inspireret af Jimmy Reed, Elmore James, Lightnin’ Hopkins, and Slim Harpo, og han startede tidligt, som bassist, med Big Jack Johnson og the Jelly Roll Kings. Hans gennembrud kom noget senere med CD’en ’Come Home To Roost’, siden er det blevet til 3 mere, den seneste fra 2007, ’Sum’ Mo’ Chikan’.
Super Chikan er anerkendt som en af tidens største Delta Bluesmen, original, autentisk, stilskabende - og særdeles underholdende. Hans hønse-lyde, hans Chikan Strut, hans krigsråb Shoot that thang ! og hans legendariske spontanitet og humor på scenen kan ikke beskrives - det skal opleves.
"I don't just sing the blues; I am the blues", siger Super Chikan med et glimt i øjet. Der er noget at glæde sig til på dette års festival-åbning på Amager Bio, hvor han i øvrigt spiller med sine 2 norske trolde.

Super Chikan - vok/gui og sjov / Bill Troiani - bas / Alexander Pettersen - trommer


www.superchikan.com   www.myspace.com/superchikanandthefighingcocks  
Festival Galla Jam
Festivalens åbnings-aften fortsætter med en Galla Jam - med et jam-hold af så prominente navne som Wili Jönsson på bas, Steen Svare på guitar, Felix Falch, vokal og guitar, Klaus Agerschou på keys, og Ole Madsen på trommer, de to sidste begge tidl. Skunk Funk. Bluesmusikken var det fælles udgangspunkt for dem alle i deres tidlige karrierer, og her vender de tilbage til rødderne og krydrer aftenen med en række overraskende special guests !
Det bli’r blues fra hjertet og fra hoften - spilleglade musikere, og en festlig åbningsaften for alle os andre !
Young Comets
Karensminde d. 24/9 kl.20 / åbner 18 - Entré 65,-

Arr. af Sydhavnens Musikforening
Spændende gensyn med Young Comets - der truer med ny CD i nær fremtid ! Kernen i bandet, Jacob Rathje, Rune Kjeldsen og Jarno Varsted mødtes på Mojo for 10 år siden, og dannede Young Comets, som hurtigt fik kultstatus og spillede på Mojo hver mandag i 2 år. Det blev siden til mange koncerter i USA, Norge, Sverige og Grønland.
Indtil for nylig har Young Comets været på standby, mens drengene har spillet i andre sammenhænge. Jacob med Benny Holst, Hanne Boel, Peter Thorup og solo, Rune med Savage Rose, Sort Sol, Kira and The Kindred Spirits og Nikolaj Nørlund, Jarno med Rumspringa og i flere år med Troels Jensen, H.P. Lange og Hugo Rasmussen. Til dette års bluesfestival er holdet samlet igen i selskab med amerikanske Paul Junior på bas (Jimmie Vaughn, Mike Andersen m.fl.) og norske Frank Marstokk på trommer (Kevin Welch m.fl.). Det er old-school, storsvingende, svedig musik, der leder tankerne hen på The Band, Muddy Waters, Mississippi John Hurt, Rolling Stones osv. Med andre ord en blanding af tidlig Chicago-blues, amerikansk oldtime folk og plain, simple Rock and Roll. BE THERE OR BE SQUARE...

www.myspace.com/youngcomets  
Ladies Sing the Blues
Valby Kulturhus d. 24/9 kl. 20 - Entré 70,-

Arr. af Swinging Copenhagen
I år kom så The Ladies’ længe ventede CD ”Uh Oh Yeah !”
”Uh” for det sensuelle, ”Oh” for det følsomme og ”YEAH!” for det kraftfulde.
The Ladies hører til blandt festivalens faste stab. Historien er kort, at festivalen i 2001 opfordrede Ane Kramme Abildtoft, Lene Strøyer og Lea Thorlann til at skrue et soul-gospel program sammen til en enkelt festival-koncert, og det gik forrygende. Samarbejdet holdt, og det har festivalen kvitteret for med en årlig festival koncert lige siden. Og nu har bandet kvitteret med en utrolig god skive med deres musik.

Ane Kramme / Lea Thorlann /Lene Strøyer - vokal / Stuart Goodstein - keyboards / André Sørense - bas / Gert Smedegaard - trommer


www.ladiessingtheblues.dk   www.myspace.com/ladiessingtheblues  
Omar & the Howlers
Pilegården d. 24/9 kl. 20.30 - Entré 80,-
Omar Dykes, som er hovedmanden i denne trio har en enestående vokal, som spænder fra det nærmest skræmmende rå, til de smukkeste rene og velsignede ballader. Omars ret heftige guitarspil og en swingende rytmegruppe giver en unik Texas inspireret bluesrock med mange facetter. Omar har besøgt Danmark mange gange, men det er første gang i nyere tid, at han optræder på Copenhagen Blues Festival - og så endda både onsdag og torsdag.

Omar Dykes - vok/gui / Hugo Rasmussen - bas / Erik Lodberg - trommer


www.omarandthehowlers.com   www.myspace.com/omarandthehowlers  
Kenn Lending
Bartof Café d. 24/9 kl. 20 - Entré 40,-
Vores egen danske ’Bluesman’, Kenn Lending, udfolder sig nu ved siden af sit band som fuldblods solo akustisk entertainer. Han har netop udgivet sin første akustiske CD, ”Low Down Dog”, som er en homage til den musik, han elsker, og et tilbageblik på noget af hans tidligere musik med sit band, men her spillet som ’one man, one guitar’.

www.lending.dk   www.myspace.com/kennlending  
Hans Knudsen & Christian Bonde
Pinden d. 24/9 kl. 21 - Fri entré
Både solo og med sit Jumpband serverer Hans Knudsen en råswingende, bluesmættet "gumbo" af jazz, jump, rhythm’n’blues, boogie-woogie, rock og soul, tilsat egne spidsfindigheder i bedste New Orleans stil. Det nære slægtskab med instrument-kollegaen Fats Domino er ikke til at komme uden om. Denne aften på Pinden får Hans selskab af en af sine musikalske venner, guitaristen Chr. Bonde.

www.hansknudsenjumpband.dk  
The Healers feat. Blue Horns & Bells of Joy
Mojo d. 24/9 kl. 22 - Entré 80,-
Troels Jensen, den danske bluesscenes ”grand old man” står her i spidsen for sit flagskib The Healers, et særdeles spændende ni-mands orkester som svinger r… ud af bukserne. Mere behøver der vist ikke at blive sagt om den sag…..

Troels Jensen - vok/gui/piano / Michael Lee Rasmussen - gui / Knut Henriksen - bas / Michael Puggaard Müller - trommer / Anders Gaardmand / Bob Rockwell / Nis Toxværd - sax / Lea Thorlann / Pia Trøjgaard - kor


www.healers.dk  
01.00 Late Night Blues m. Alain Apaloo
Risager & Balsgaard
Rødovre Centrum - Kolonnaden d. 25/9 kl. 16.30 - Fri entré
Risager og Balsgaard spiller til daglig i det succesfulde Thorbjørn Risager band, tidl. kendt som Blue 7. Det kan også opleves under festivalen, nemlig på Mojo fredag aften. Men de to har også spillet duo i 15 år, og det kan høres på deres dynamiske og udadvendte samspil, der balancerer mellem Risagers kraftfulde vokal og guitar, og Balsgaards rullende boogie-piano. De byder på det bedste af New Orleans og Chicago traditionen, med egne numre og de velkendte, gamle klassikere.

www.risager.info  
Big Joe Louis / King David & Tim Lothar / Magnus Lanshammer
Rødovre Centrum - Festpladsen d. 25/9 kl. 17.30 - Fri entré
Big Joe Louis - den ukronede konge i engelske blues - er en kraftfuld og autentisk fortolker af klassisk Chicago blues. Han er fra Jamaica, men har siden 70’erne haft base i England sammen med sit band, the Rhythm Kings, som var på Copenhagen Blues Festival i 2002. I et par år var han sanger i det legendariske R&B band, the Big Town Playboys, og har desuden spillet med flere store navne, bl.a. Van Morrison, Carey Bell, Kenny Neal, R L Burnside og John Primer. Big Joe Louis er nu et stort navn på den europæiske bluesscene, og hans besøg på årets festival er lidt specielt: nemlig verdenspremieren på et nyt internationalt band med King David, Tim Lothar og Magnus Lanshammer. Til efteråret kommer også Peter Nande med !
King David fra England er en anerkendt blues sanger og guitarist med en speciel gimmick, hans leopardskinds-betrukne guitar. Tim Lothar Petersen kendes som trommeslager fra Lightnin' Moe og Peter Nande Band. Han er med på flere udgivelser, og har i sin over 20 år lange karriere spillet på de største festivaler i Europa, de sidste 3-4 år også solo som sanger/guitarist med sin Delta Blues. På bas er det Magnus Lanshammer, en meget anerkendt bassist og sangskriver hjemme i Sverige. Han har spillet Europa tyndt med bl.a. Instigators, Paul and the Blue Delivery, og har backet flere int. musikere på tur i Sverige, bl.a. Little Jimmy Reed.
Der skrives blueshistorie, når det nye internationale band med disse yngre sværvægtere i europæisk blues kan ses for første gang på Rødovre Centrum torsdag og på Mojo fredag aften. Don’t miss this !

www.myspace.com/bigjoelouis   www.myspace.com/kingdavidroyalmusic   www.timlothar.com  
Omar & the Howlers
Mojo d. 25/9 kl. 19 / åbner 18 - Entré 150,-
Omar Dykes, som er hovedmanden i denne trio har en enestående vokal, som spænder fra det nærmest skræmmende rå, til de smukkeste rene og velsignede ballader. Omars ret heftige guitarspil og en swingende rytmegruppe giver en unik Texas inspireret bluesrock med mange facetter. Omar har besøgt Danmark mange gange, men det er første gang i nyere tid, at han optræder på Copenhagen Blues Festival - og så endda både onsdag og torsdag.

Omar Dykes - vok/gui / Paul Junior - bas / Erik Lodberg - trommer


www.omarandthehowlers.com   www.myspace.com/omarandthehowlers  
MC Hansen & hans orkester feat. Uffe Steen
Karensminde d. 25/9 kl. 20 / åbner 19 - Entré 65,-

Arr. af Sydhavnens Musikforening
MC Hansen bor i grænselandet mellem folkesange, blues og country musik. Med sig har han Danish Music Award-prismodtagerne Uffe Steen, guitar, og Morten Brauner, bas, og trommeslager Jacob Chano. Sammen maler de musikalske landskaber med farver fra en pensel bred nok til at skildre inspirationen fra Mississippi John Hurt over Bob Dylan til Muddy Waters.
MC har i det forgangne år spillet koncerter i Frankrig, Holland, England, Norge og Sverige og til efteråret venter en turné i Holland og en række koncerter i Danmark. Hvis du er til musikalske overraskelser og gode melodier, går du ikke galt i byen med MC Hansen & hans orkester.

www.mchansen.com  
Thorbjørn Risager Trio
Kvarterhuset d. 25/9 kl. 20 - Entré 50,-
Udover duoen med Emil og hans store band, som begge kan høres på årets festival, har Thorbjørn nu kastet sig over trio-formatet sammen med Emil Balsgaard på piano og Jarno Varsted på mundharpe. Trioen kommer med et seriøst og dybt ”statement” som et bud på en personlig, og måske grænseoverskridende opdatering af traditionen. Når man kender de tre musikere, ved man, at de mener noget med det, når de siger, at deres musik ”skal få rummet til at ryste og gå lige i hjertet og sjælen på lytteren”. Den nye trio arbejder allerede på en CD, der kan ventes senere på året.

www.risager.info  
René Evald & Poor Folks
Valby Kulturhus d. 25/9 kl. 20 - Entré 70,-

Arr. af Swinging Copenhagen
Guitaristen og sangeren René Evald er en sand veteran på den danske musikscene, som kan spores tilbage til Tripping Souls i 60’erne, Buffalo og Big Mama i 70-80’erne, Evald & Littauers fusionsmusik i 90’erne. I dag går lyd- og musik-idealer i retning af de musikalske rødder, det hele begyndte med: folk-, country- og blues. Med en uovertruffen tone og en ekvilibristisk teknik er han en af landets bedste guitarister på sit felt. I marts i år udsendte René Evald sin nyeste solo CD “Copenhagen Time” med en række velarrangerede og opdaterede fortolkninger af nogle af favoritterne, Hiatt, Dylan, Guthrie, Newman og Cream m.fl. Stilen er laid back, nærmest underspillet, og det er ikke helt forkert, at en anmelder for nyligt sammenlignede René med Mark Knopfler og J.J. Cale.
René Evald & Poor Folks kan fra efteråret opleves på tur, og et af de første stop er blues festivalen.

René Evald - vok/gui / Lynge Wagner - guit/Dobro/pedal steel / Jens Elbøl - bas / Jesper Grandetofte - trommer


www.reneevald.com   www.myspace.com/reneevald  
Blues Mob
Pilegården d. 25/9 kl. 20.30 - Entré 60,-
Rock-baseret bluesband fra Tblisi, Georgien - tidl. kendt som Blues Mobile, og bestående af nogle af Georgien's bedste rock, blues og jazz musikere.

Zauri - vok/keys / Tomas - gui / Koka - bas / Gia - trommer

J.Tex & the Volunteers
Bartof Café d. 25/9 kl. 21 - Entré 50,-
J. Tex, a.k.a. Jens Einer Sørensen, og hans Volunteers leverer en personlig fortolkning af ærke-amerikansk hillbilly country - eller roots - eller americana - eller hvad det nu skal kaldes, det mix, bandet øser op af den musikalske smeltedigel af country, rockabilly, blues, bluegrass, folk, oldtime...

J.Tex - vok/gui / banjo/mandolin/violin / Frank Borgaard Jensen - bas/gui/banjo / Jason Bedard - trommer


www.jtex.dk  
Lending / Hammer & Nordsø
Café Blågårds Apotek d. 25/9 kl. 21 - Entré 20,-
I anledning af årets bluesfestival mødes tre gamle venner på Blågårds Apotek. Det drejer sig om en lidt utraditionel konstellation i form af Kenn Lending, guitar og vokal, Dan Hemmer, Hammond orgel samt Klavs Nordsø, congas og percussion. Dan Hemmer var fra 1995 til 2005 fast medlem af Kenn Lending Blues Band, hvor Klavs Nordsø også har været et ekstra krydderi ved mange lejligheder helt fra bandets start i 1980. Dog går Kenn og Klavs’ venskab helt tilbage til børnehavetiden for knap 50 år siden. Klavs og Dan har også spillet sammen i mange andre sammenhæng. Fælles har de tre den store forkærlighed for afro-amerikansk musik, samt en enorm spilleglæde i det hele taget.

www.lending.dk   www.myspace.com/kennlending  
Morten Wittrock & Martin Roy Wade
Pinden d. 25/9 kl. 21 - Fri entré
Morten Wittrock spiller blues, ragtime og boogie-woogie m.m., og har i mange år spillet i flere duo- og band-konstellationer. Han har udgivet flere plader, og producerer også plader for andre kunstnere, og har også gjort sig som kapelmester og backingmusiker til showproduktioner med Amin Jensen og Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt. Foruden sin egen trio spiller han glad og gerne med både gamle og nye duomakkere, som her, med den talentfulde jazzsanger Martin Roy Wade. Et af forbillederne er Tony Bennett, som jo kan det dér med en go’ blues.

www.mortenwittrock.dk   www.martinroywade.dk  
Festival Jam v/ Joachim Svensmark
Mojo d. 25/9 kl. 22 - Fri entré
Mojo slutter torsdagens bluesfestival aften med guitarkometen Joachim Svensmark i spidsen for den årlige bluesfest udgave af Mojo’s faste torsdags-jam.

Joachim Svensmark - gui/vok / Laust Nielsen- bas / Simon Ørregaard - trommer


02.00 Natdisco med AnnaOneDerFunk
H.P. Lange
Rødovre Centrum - Kolonnaden d. 26/9 kl. 16.30 - Fri entré
H.P. Lange, årgang 1963, er en af landets bedste og mest trofaste fortolkere af den akustiske roots- og bluestradition, som han spiller med en karakteristisk finger-pickin’ teknik. En berejst spillemand, som kan berette om optræden rundt om i verden med så markante blues-folk som Kenny Brown, Cedric Burnside, John Mooney. Gamle R.L. Burnside og hans Hill Country blues har efterladt et uudsletteligt indtryk hos H.P. Han har i flere år dyrket sin blues sammen med Troels Jensen, ofte i udvidet form med Hugo Rasmussen og Jarno Varsted. Det er blevet til flere fremragende solo, duo og kvartet plader, og karrieren er da også allerede blevet smykket med flere Danish Music Award priser.
Rygtet siger, at H.P. vist går og bager på en ny udgivelse til næste år.

www.hplange.dk  
Eric Bibb
Rødovre Centrum - Festpladsen d. 26/9 kl. 17.30 - Fri entré
Eric Bibb repræsenterer som singer/songwriter den moderne blues, og hans musikalske stil er inspireret af folk, blues og gospel. Den nu 57-årige Eric Bibb har spillet i København før, men det er første gang, han optræder på blues festivalen. Eric Bibb er født i 1951 i New York, hvor han boede i 19 år og fik sin musikalske inspiration på folk-klubberne i Greenwich Village. Hans far var folk-singer, og hans gudfar var den verdensberømte sanger, Paul Robeson. Familiens hus i Queens myldrede af berømte musikere, som Eric er inspireret af, og han nævner især Son House, Taj Mahal, Odetta - og Bob Dylan - som forbilleder. Hans enkle og klare guitar-spil skyldes måske en bemærkning fra Dylan om, at han skulle ”keep it simple…!” Stor eftermiddag i Rødovre Centrum !

www.ericbibb.com  
Bobadavdaw
Café 5-Øren d. 26/9 kl. 19 - Fri entré
Bobadavdaw (& Bluesrødderne) blev dannet i 2003 af 3 venner med en fælles fascination af den gamle akustiske blues og dens personligheder og myter. Bluesrødderne er taget ud af navnet, men bestemt ikke af trioens musik, som foruden stigende egen-produktion omfatter fortolkninger af bl.a. Robert Johnson, Leroy Carr, Muddy Waters og Sonnyboy Williams. Debut-CD’en fra 2006, ”Back to the Roots”, følges nu op af ’Hot Farm Stories’, med gæsteoptræden af Troels Jensen og Peter Nande, som er med til give bandets skramlede version af klassisk delta- og countryblues yderligere et twist.

Anders Folke Larsen - vok/guit / Steffen Christensen - dobro/banjo/mundharpe / Mads Bay - kontrabas


www.bobadavdaw.dk   www.myspace.com/bobadavdaw  
Big Joe Louis / King David & Tim Lothar / Magnus Lanshammer
Mojo d. 26/9 kl. 19 / åbner 18 - Entré 130,-
Big Joe Louis - den ukronede konge i engelske blues - er en kraftfuld og autentisk fortolker af klassisk Chicago blues. Han er fra Jamaica, men har siden 70’erne haft base i England sammen med sit band, the Rhythm Kings, som var på Copenhagen Blues Festival i 2002. I et par år var han sanger i det legendariske R&B band, the Big Town Playboys, og har desuden spillet med flere store navne, bl.a. Van Morrison, Carey Bell, Kenny Neal, R L Burnside og John Primer. Big Joe Louis er nu et stort navn på den europæiske bluesscene, og hans besøg på årets festival er lidt specielt: nemlig verdenspremieren på et nyt internationalt band med King David, Tim Lothar og Magnus Lanshammer. Til efteråret kommer også Peter Nande med !
King David fra England er en anerkendt blues sanger og guitarist med en speciel gimmick, hans leopardskinds-betrukne guitar. Tim Lothar Petersen kendes som trommeslager fra Lightnin' Moe og Peter Nande Band. Han er med på flere udgivelser, og har i sin over 20 år lange karriere spillet på de største festivaler i Europa, de sidste 3-4 år også solo som sanger/guitarist med sin Delta Blues. På bas er det Magnus Lanshammer, en meget anerkendt bassist og sangskriver hjemme i Sverige. Han har spillet Europa tyndt med bl.a. Instigators, Paul and the Blue Delivery, og har backet flere int. musikere på tur i Sverige, bl.a. Little Jimmy Reed.
Der skrives blueshistorie, når det nye internationale band med disse yngre sværvægtere i europæisk blues kan ses for første gang på Rødovre Centrum torsdag og på Mojo fredag aften. Don’t miss this !

www.myspace.com/bigjoelouis   www.myspace.com/kingdavidroyalmusic   www.timlothar.com  

AMERICAN ROOTS & BLUES NIGHT

Eric Bibb
Amager Bio d. 26/9 kl. 20 / åbner 19 - Entré 275,- Forsalg: Billetnet
Eric Bibb repræsenterer som singer/songwriter den moderne blues, og hans musikalske stil er inspireret af folk, blues og gospel. Den nu 57-årige Eric Bibb har spillet i København før, men det er første gang, han optræder på blues festivalen. Eric Bibb er født i 1951 i New York, hvor han boede i 19 år og fandt sin musikalske inspiration på folk-klubberne i Greenwich Village. Hans far var folk-singer, og hans gudfar var den verdensberømte sanger, Paul Robeson. Familiens hus i Queens myldrede af berømte musikere, som Eric er inspireret af, og han nævner især Son House, Taj Mahal, Odetta - og Bob Dylan - som forbilleder. Hans enkle og klare guitar-spil skyldes måske en bemærkning fra Dylan om, at han skulle ”keep it simple…!”
Efter 2 x 10 års ophold i Sverige bor Bibb nu i England, hvor han i år udgav sin seneste CD, ’Get Onboard’, som også er titlen på hans igangværende verdensturné. Den forrige CD, ’Diamond Days’, kalder Bibb selv en prøvekørsel af det nye repertoire, og den nye blues-form, han arbejder med. Denne stil, som er blevet kaldt ”New World Blues”, er mere rendyrket på ’Get Onboard’, og det får vi mulighed for at høre ved denne store blues aften på Amager Bio.

www.ericbibb.com  
Bobby Rush & Kenn Lending Blues Band
Bobby Rush er kendt af mange for sin rolle i en af Scorseses blues-film, hvor han viser sit energiske, udadvendte, funky og temmelig frimodige show. Med sine 72 år er han i dag en af de mest anerkendte - og få tilbageværende - blueskunstnere af den gode, gamle skole.
Bobby Rush - Emmitt Ellis Jnr. - er født 1936 i Louisiana, men bor i Mississippi, som er base for hans lange musikalske liv på ’the Chitlin Circuit’. Inspireret af Louis Jordan, Ray Charles, Howlin Wolf, BB King, Muddy Waters, T-Bone Walker, Little Walter, Sonny Boy Williams, har han blandet det bedste af blues, soul og R&B, og har udviklet en karismatisk, udadvendt stil, som han kalder ’Folk Funk’. Hør CD’en af samme navn. Blandt de musikere, han gennem årene har haft til at spille for sig, kan nævnes Elmore James, Freddie King, Luther Allison, ’Big Moose’ Walker, og Ray Charles ! Bobby Rush har overrasket med sin seneste udgivelse, ”Raw”, en akustisk CD med Real Deal Delta Blues. CD’en gav ham i år tre Blues Music Awards fra The Blues Foundation: Acoustic Artist, Acoustic Album, Soul Blues Male Artist of the year.
Bobby Rush, The Master of Southern Blues, indtager scenen efter Eric Bibb, og viser hele sin bredde, først med et rent ’Raw’ sæt, med akustisk hjælp af Kenn Lending, som med sine mange års samarbejde med Champion Jack Dupree er den helt rigtige mand til jobbet. Senere træder hele Kenns band op og backer Bobby Rush i den eksplosive, funky stil, han er mest kendt for. Copenhagen Blues Festival er meget stolte over at kunne præsentere Eric Bibb, Bobby Rush - og Kenn Lending på samme scene, og det bliver alle tiders store American Roots & Blues Night.

www.bobbyrush.net   www.myspace.com/bobbyrush   www.lending.dk  
Ole Frimer Trio
Kvarterhuset d. 26/9 kl. 20 - Entré 50,-
Ole Frimer har været med fremme i bluesen’s første geled i mange år. Jyllandsposten beskrev ham som en: ’Autentisk blues sanger og eminent guitarist, der med årene har udviklet sin egen spillestil og sin egen musikalske personlighed’. De mange år med Peter Thorup, Blue Junction, og hans eget Frimer Band har bestemt givet pote - musikalsk set. Frimers finger-picking rækker fra en blød ”syngende” tone til et sprødt og ofte bidende og magtfuldt udtryk. Inspirationen findes i det sydlige USA, især har Texas-bluesen sat sine spor via blueskunstnere som Johnny Winter, Albert Collins og Freddie King, men også Tex-Mex og soul-kunstnere har haft sin indflydelse.
I 2001 vandt han og Blue Junction som de første danskere nogensinde, den amerikanske Real Blues-pris i kategorien ”Best Live European Blues Recording”, og i 2004 vandt de prisen for ”Best Foreign Blues Act”. I 2008 vandt de en Danish Music Award for ”Årets Danske Bluesalbum”.

Ole Frimer - vok/gui / Jesper Bylling - bas / Nils Bo Poulsen - trommer

www.ofrimer.dk   www.myspace.com/olefrimer  
Bluebirds
Pilegården d. 26/9 kl. 20:30 - Entré 80,-
Svenske Bluesbirds er som hentet fra ”den amerikanske drøm” i 50’erne med rock’n’roll og store forkromede dollargrin. Dress-code er ligeledes 50’er-look med tilbagestrøget sort hår og bal i forsamlingshuset ude på landet. Repertoiret spænder fra Louisiana Rock & Roll, Blues, Tex-Mex til rockabilly. Musikalsk minder de om The Fabuolus Thunderbirds første plader. Bluebirds har turneret i Norden, Tyskland, Australien og i ’Guds eget land’, og har udgivet 5 cd’er.

Patric Carlson - vok/gui / Petter Persson - gui / Magnus Jonsson - bas / Peter Hamberg - trommer

www.bluebirds.se   www.myspace.com/bluebirdssweden  
Frank Lauridsen & Many More
Karensminde d. 26/9 kl. 21 / åbner 19 - Partout-kort 4 koncerter: 200 kr. - Entré 65,-

Arr. af Sydhavnens Musikforening
Frank Lauridsen regnes for en af de bedste fortolkere af soul og rhythm’n’blues i Danmark. Han er en rutineret herre, som har været aktiv på den danske musikscene i mere end 40 år. Han har medvirket i sammenhænge som Baronets, Lasse Helner, den første opsætning af musikalen Hair, Midnight Sun, The Franks og Yesterdays. Her står han i spidsen for sit nye soul og rhythm’n blues band, som spiller dansemusik med en flabet twist, inspireret af den amerikanske musik tradition. Der diverteres med en blanding af egne numre, samt fortolkninger af blandt andre Stevie Wonder, Ray Charles, Van Morrison, The Beatles og Rolling Stones. Bandet er på vej med CD til efteråret.

Frank Lauridsen - vokal / Allan Bo Larsen - gui / Lasse Storgaard - keyb./ Rene Vork - bas / Frede Christensen - trommer

www.manymore.dk  
Ramblers
Bartof Café d. 26/9 kl. 21 - Entré 70,-
Ramblers er en ny dansk gruppe omkring Bjarne Kristensen og Martin Zangenberg. De har spillet i forskellige sammenhænge i over 10 år, og slipper i september deres første Ramblers CD, ”Masterpeace". Se mere under CD-annoncerne. På Bartof får man sangene fra CD'en præsenteret i en intim akustisk trio-form med Bjarne Kristensen på lead vokal, ak.guitar og harpe, Martin Zangenberg på slide, mandolin, kor etc. samt Hugo Rasmussen på gulvbas og råb ! Repertoiret vil blive suppleret med lidt blues-shuffle-country-swing klassikere, og der er lagt op til en hyggelig og musikalsk aften !

www.ramblers.dk   www.myspace.com/ramblersdk  
Tobacco
Café Blågårds Apotek d. 26/9 kl. 21 - Entré 20,-
Tobacco, dannet i 2001, har med deres musikstil, ’fra dengang bedstemor var en værre en’, fået ry som et af landets bedste vaskebrædtsbands. De spiller en spændende mixtur af blues, bluegrass, ragtime, folk, country, N’Orleans, gospel, barbershop, skiffle, irsk og lidt jazz! Krotekets publikum kan vente en intens aften med flot kor, fedt swing, og et veloplagt knald-på-band.

Poorboy Poul - vok/aku-gui/dobro/lap steel/banjo / Jesper Andersen - keys / Ronni Øhlers Pedersen - washboard/trompet/vok / Rasmus Juul Nissen - stå-bas

www.myspace.com/tobaccoband  
N'City Blues - special guest Smiley
Holstein Bodega d. 26/9 kl. 21 - Entré 30,-
N´City Blues har fundet sin egen specielle niche i området omkring jazz, blues og zydeco, og de går til sagen med både livs- og spilleglæde. N´City Blues har for nylig udgivet sin 3. CD, “ N´City Blues - Live”, og igen er musikken skrevet af sanger og guitarist Torben Kaas, som selv kalder det ’ny musik, på den gamle måde’. Pressen har bl.a. sagt: ”’charmerende, stærkt vanedannende, fod-vippende musik”.

Torben Kaas - vokal/guitar / Henrik Vestergaard - mundharpe / Pedro Fussing - bas / Tobias Leonardo Pedersen: trommer

www.ncityblues.dk  
Krølle Erik & Jørgen Lang
Pinden d. 26/9 kl. 21 - Fri entré
Krølle Erik har spillet folk og blues siden 70’erne, både som solist og med Krølle Eriks Blues band. Han har optrådt som ægte gademusikant på strøget og turneret med sit rock/blues band. Erik er nærmest en dansk blues institution, som her spiller med sin gamle ven, Jørgen Lang, en gudsbenådet mundharpevirtuos. Han har medvirket på et utal af pladeindspilninger, var med i det legendariske Musikorkester med Paul Banks og Hugo Rasmussen, og har også spillet med bl.a. Delta Blues Band og Bo Diddley !
Man kan vente sig en aften med de gode klassiske folk/blues og rock’n’roll sange fra da far var dreng.

www.krolleerik.dk   www.torstorp.net/blues.htm  
H.P. Lange & Troels Jensen
Stue 11 d. 26/9 kl. 21 - Fri entré
Hugo Rasmussen og Jarno Varsted. Der er undervejs udkommet flere fremragende solo, duo, trio og kvartet plader, som har udløst flere priser og nomineringer, bl.a. ’Take me home’, ’Along side the blues’ og ’Change Sometimes’. Rygtet siger, at H.P. går og bager på en ny udgivelse til næste år !

www.hplange.dk   www.healers.dk  
Thorbjørn Risager Band
Mojo d. 26/9 kl. 22 - Entré 90,-
Thorbjørn Risager er måske landets største bluesnavn lige nu. Karrieren tog fart i 2004, da han samlede sit store orkester Blue 7, nu Thorbjørn Risager Band. På blot 4 år er det blevet til 3 plader og et utal af klub- og festival koncerter over hele Europa. Thorbjørn fik i 2005 Copenhagen Blues Festival’s pris ’Årets Danske Blues Navn’, som siden er blevet fulgt op af både national og international anerkendelse af Thorbjørns store talent. Med sin kraftfulde, blues’ede og soul’ede stemme og stilsikre guitarspil leverer Thorbjørn Risager og det dynamiske hold bag ham en musikalsk oplevelse, der både byder på Thorbjørns og bandets eget originale materiale, på klassisk 50’er og 60’er inspireret R&B, og på det bedste fra New Orleans og Chicago traditionen.

Thorbjørn Risager - vok/gui / Emil Balsgaard - keyb. / Kasper Wagner - sax / Peter Kehl - trp / Svein Erik Martinsen - gui / Søren Bøjgaard - bas / Martin Seidelin - trommer

www.risager.info   www.myspace.com/thorbjornrisager  
02.00 Natdisco med Diva da Silva
Jacoby / Hemmer / Gaardmand / Rifbjerg
La Fontaine d. 26/9 kl. 23 - Entré 60,-
La Fontaine, en af byens få tilbageværende jazz-oaser, præsenterer her et stærkt hold med erfaring i rock, rhythm ’n’ blues og jazz. Det bliver spændende at høre denne genremæssige cocktail. Den fremragende besætning behøver vist ikke nærmere præsentation:

Aske Jacoby - gui / Dan Hemmer - Hammond orgel / Anders Gaardmand - sax / Frands Rifbjerg - trommer

Karen Carroll
Rødovre Centrum - Kolonnaden d. 27/9 kl. 13 - Fri entré
Karen Carroll er en blues, jazz og gospel sangerinde i verdensklasse. Denne eftermiddag i Rødovre Centrum giver hun, akkompagneret af Christian Jung på piano, en smagsprøve på sin kraftfulde stemme i et repertoire af standards fra blues og jazzgenren. Karen er fra Chicago, årgang 1958, og har sunget og spillet guitar hele sit liv. Hun har turneret i USA og Europa i mere end 30 år, men har ikke været i Danmark siden sin turné her med Smalltown Blues Band i 1992. I 1996 var hun et af hoved-navnene på Chicago Blues Festival, og blev nomineret til ”Female Blues Artist of the Year” af Living Blues Magazine.
Hun optrådte igen i år med stor succes på Chicago festivalen, hvor hun delte scene med B.B. King og andre store blues legender. På plade kan man bl.a. høre hende på ’Son of a Gun’ med Carey Bell fra 1984, på sin solo-debut ’Had My Fun’ fra 1994 og på ’Talk To The Hand’ fra 1997, og den nyeste fra 2005, ’Be My Guest’. Karen kan også opleves med sit Chicago repertoire sammen med danske Smalltown Blues Band på Mojo lørdag aften, og i Christians Kirke med et rent gospel-repertoire søndag eftermiddag.
Læs mere længere fremme i programmet.

Karen Carroll - vok/gui / Christian Jung - piano

www.bluescontact.de  
Copenhagen Blues Brothers
Rødovre Centrum - Festpladsen d. 27/9 kl. 14 - Fri entré
Copenhagen Blues Brothers leverer den vaskeægte Chicago Blues á la Elwood og Jake Blues, som vi kender og elsker fra "The Blues Brothers" filmene. Det ni mand store show-band med 2 Blues Brothers i front, backet af guitar, bas, trommer, piano/orgel og trompet, altsax og tenorsax, trykker den af i solbriller, sorte jakkesæt og slips. Der venter en eftermiddag med råswingende blues, rhythm'n’blues og soul med hits som ´Everybody Needs Somebody´, ´Rawhide´, ´Gimme Some Loving´ og ´Sweet Home Chicago´.
Copenhagen Blues Brothers er kendt for at give showet alt, hvad den kan trække med fyrværkeri, solbriller kastet ud til publikum og andre sjove påfund. Det eneste, der mangler, er den gamle amerikanske black-and-white politibil, ’the bluesmobile’, til at slippe væk i bagefter.

www.bluesbrothers.dk  
Klaus B Jensen & Jørgen Lang
Holstein Bodega d. 27/9kl. 16 - Entré 30,-
Det handler om roots-blues rag og folk. Repertoiret er hentet fra det man kunne kalde "the real book of roots music”, og fra Klaus ’s egne kompositioner, som er meget loyale over for traditionen. Sang og rytmisk bund klares af Klaus B Jensen med Jørgen Lang på den ekvilibristiske og gennemmusikalske mundharpe. Jørgen har medvirket på et utal af plader og spillet med mange af landets bedste musikere. De to har nu været musikalske makkere i en rum tid, og når de spiller, er det altid levende, medrivende og først og fremmest velswingende, let og elegant - og autentisk. Der er ingen tvivl om, at de elsker den musik de spiller - der er heller ikke tvivl om, at publikum kan li det.

www.kbjay.dk   www.torstorp.net/blues.htm  
Simonsen & Grahn Project
Café 5-Øren d. 27/9 kl. 19 - Fri entré
En konstellation af de to veteraner Steve Grahn fra Malmø og L.P. Simonsen fra København - denne gang som akustisk duo. De optrådte sammen for første gang under Copenhagen Blues Festival ’06 på Blågårds Apotek, og siden har projektet udviklet sig med flere optrædender på bl a. Mattson’s i Malmø og på Mojo. Det er to herrer, der ved, hvad de har med at gøre, de er begge fremragende fortolkere og sangskrivere, har den samme store kærlighed til blues-musikken, har en god kemi og et nærmest symbiotisk fælles udtryk - det bli’r næppe mere autentisk end dette på disse breddegrader !

www.myspace.com/lpsimonsen   www.myspace.com/stevegrahn  
Delta Blues Band
Karensminde d. 27/9 kl. 18 / åbner 18 - Entré 90,-

Arr. af Sydhavnens Musikforening OBS: i pavillionen !
Landets ældste bluesband gør sensationelt comeback ved årets Copenhagen Blues Festival. Bandet anses som nogle af de vigtigste grundlæggere af bluesscenen i Danmark tilbage i tresserne. I den senere udgave som Delta Cross Band fik de kæmpe succes i firserne. I forbindelse med Copenhagen Blues festival 2008 mente de gamle drenge, at det kunne være sjovt at samle bandet igen, idet det i år er 40 år siden, det hele startede. Navnet var dengang Delta Blues & Boogie Band, og besætningen er så tæt på originalen, som man næsten kan komme.
I spidsen for bandet står stadig sangeren, guitaristen og pianisten Troels Jensen, flankeret af Michael Puggaard-Müller på trommer, og Thomas Puggaard-Müller på guitar. Den eneste forskel er, at Søren Engel har overladt bas-pladsen til Knut Henriksen.

Karen Carroll & Smalltown Blues Band
Mojo d. 27/9 kl. 19 / åbner 18 - Entré 120,-
Karen Carroll optrådte sidst på Mojo i 1992, også den gang sammen med Smalltown Blues Band. En fantastisk aften, hvor vaskeægte sort Chicago blues mødte dansk bluesband og tæt atmosfære opstod. Efter koncerten gik turen videre til Sverige og Djurs Blues Festival, hvor Karen og Smalltown fik hilst på Albert King. Karen optrådte i juni i år ved flere koncerter på Chicago festivalen.
Smalltown Blues Band har i rigtig mange år har været et flagskib på den danske bluesscene, og der er lagt op til en stor musikalsk oplevelse, når Karen og Smalltown mødes igen denne festival-lørdag på Mojo.

Karen Carroll - vokal / Torben Rønholt - vok/gui / Jacob Kragh - gui/harp / Svenni Svafnisson - bas / Christian Winding - trommer

www.bluescontact.de   www.myspace.com/smalltownbluesband  
Skipper Just Frost
Pumpehuset d. 27/9 kl. 21 - Entré 130,-
skipper just frost? Ja, trioen har nemlig undergået en forandring i efteråret 2007. Bassisten Henrik Schou "SP" Poulsen har forladt bandet efter ti års tro tjeneste. I stedet står Ole Skipper Mosgaard nu med bassen, og udgør sammen med pianist, sanger og sangskriver Esben Just samt trommeslager Søren Frost den nye trio. Trioen, hvor musikken og groovet kommer i første række - spilleglæde og kærlighed og fred i dalen. 7 CD’er er det blevet til siden ´98, og en Danish Music Award for bedste bluesalbum i 2004.
Musikken er stadig 100 procent funk/rhythm'n'blues/swamprock/blues/latin/ med afsæt i populær-musikkens historiske Mekka, New Orleans. Musikalsk har stilen har flyttet sig en anelse i sydøstlig retning - set fra New Orleans - nemlig til Cuba, og det kommer bl.a. til udtryk på trioens nyeste CD, ”Så siger man tak…”, som understreger, at selv om der er skiftet ud på holdet, er det stadig den ægte, håndspillede vare: Danske tekster, global musik, levende lyd, masser af liv og vilje, og god mening.
"Hvad si'r man så? Så siger man tak!".

www.skipperjustfrost.dk   www.myspace.com/skipperjustfrost  
Duck and Cover
Bartof Café d. 27/9 kl. 21 - Entré 70,-
Duck & Cover spiller sydstats country, hillybilly & western swing, som kom de selv dernede fra. Miss JoAnn er så betaget af genren, at hun har skrevet speciale om det på Københavns Universitet. Knap så intellektuelt er det, når de optræder. Til november drager Duck And Cover til Los Angeles for at indspille deres første plade med en af USA's førende producere. Kom og hør dem mens de stadig turnerer i Danmark!

Miss Jo-Ann - vok / Woody - gui / Pee Wee - bas / Rusty - gui/Hawaii steel gui

www.myspace.com/duckcovernow  
Asker Hvidepil & Paul Junior
Café Blågårds Apotek d. 27/9 kl. 21 - Entré 20,-
Asker Hvidepil spiller sin akustiske roots-blues, ragtime og gospel i flere set-ups, som solist, i duo og trio. Repertoiret går fra lystig ragtime, traditionals og spirituals til rå upoleret deltablues, og Askers vokal, autentiske fortolkninger og specielle fingerpicking og slide teknik viser en talentfuld, dedikeret roots musiker. Her er det duo med den amerikanske bassist Paul Junior, og tilsammen skal de nok få sat gang i denne lørdag aften på Café Blågårds Apotek.

www.myspace.com/hvidepil  
Klaus B Jensen & Jørgen Lang
Stue 11 d.27/9 kl. 21 - Fri entré
Det handler om roots-blues rag og folk. Repertoiret er hentet fra det man kunne kalde "the real book of roots music”, og fra Klaus ’s egne kompositioner, som er meget loyale over for traditionen. Sang og rytmisk bund klares af Klaus B Jensen med Jørgen Lang på den ekvilibristiske og gennemmusikalske mundharpe. Jørgen har medvirket på et utal af plader og spillet med mange af landets bedste musikere. De to har nu været musikalske makkere i en rum tid, og når de spiller, er det altid levende, medrivende og først og fremmest velswingende, let og elegant - og autentisk. Der er ingen tvivl om, at de elsker den musik de spiller - der er heller ikke tvivl om, at publikum kan li det.

www.kbjay.dk   www.torstorp.net/blues.htm  
Miriam & The Mandipira Band
Mojo d. 27/9 kl. 22 - Entré 80,-
Miriam er fra Harare i Zimbabwe, hvor hun 10 år gammel begyndte at synge i kor. Hun har siden udviklet en kraftfuld stemme og en bred musikalsk horisont, med forbilleder som Ella Fitzgerald og Etta James. Efter mange år som front i sit lokale band, Luck Street Blues, drog hun til Sydafrika, hvor hun plade-debuterede, og opnåede at blive benævnt i både sit hjemland og i Sydafrika som ’South Africa’s Queen of the blues’. Miriam er bosat her i Danmark, hvor hun, med afsæt i Mojos bluesscene har lagt grunden til en ny karriere i det høje Nord.
Starten har været lovende, og med Miriams store stemme og musikalske bredde i front leverer bandet et show med stærk blues, følte ballader og svedig soul af international klasse.

Miriam Mandipira - vok / Kristian Hoffmann - gui / Carsten Kær Nielsen - keys / Arnold Ludvig - bac / Rasmus Lund - trommer

www.myspace.com/gondohmusic  
02.00 Natdisco med AnnaOneDerFunk
Blicher / Olesen / Hemmer / Holm
La Fontaine d. 27/9 kl. 23 - Entré 60,-
Hammond- og sax baseret soul-jazz passer til de sene timer under blues festivalen på La Fontaine. Bandet er denne aften en kvartet med lettere udvidet percussion afdeling.

Michael Blicher - sax / Dan Hemmer - Hammond orgel / Anders Holm - trommer / Rune Olesen - percussion

Blues brunch
Pilegården d. 28/9 kl. 11 - Entré 100,-
Frank White & Christian Frank har spillet duo i 5 år, men udvider nu deres koncept og inviterer nogle af landets mest eftertragtede musikere med på scenen, Hugo Rasmussen og Kresten Osgood. Stilen er stadig kompromisløs Chicago blues, og der spilles numre af bl.a. Ray Charles, B.B. King og John Lee Hooker. Frank White´s imponerende power, Christian Franks intelligente guitarspil, Hugo Rasmussens brummende bas og smittende humør, og Krestens Osgoods kogende gryder - det er hvad et der venter publikum til denne helt specielle søndags-event, hvor Pilegården serverer lækker brunch garneret med nærende blues.

Frank White - vok/mundharpe / Christian Frank - gui / Hugo Rasmussen - bas / Kresten Osgood - trommer

www.white-frank.com  
Paul Banks & Aske Jacoby
Rødovre Centrum - Kolonnaden d. 28/9 kl. 13 - Fri entré
Et gensyn med en af Danmarks mest unikke guitar duoer. Paul Banks, som primært er akustisk musiker, har skabt sin egen lyd i grænselandet mellem blues, folk og jazz, og Aske Jacoby, med forkærlighed for noget med strøm på, hvis univers bevæger sig mere omkring rock og acid jazz. De har arbejdet sammen i mange år i flere konstellationer, bl.a. Pauls 8-mands Love Bombs, som duo, og i studiet.

Paul Banks - vok/gui/banjo/mandolin / Aske Jacoby: vok/gui

www.paulbanks.dk  
Skipper Just Frost
Rødovre Centrum - Festpladsen d. 28/9 kl. 14 - Fri entré
skipper just frost? Ja, trioen har nemlig undergået en forandring i efteråret 2007. Bassisten Henrik Schou "SP" Poulsen har forladt bandet efter ti års tro tjeneste. I stedet står Ole Skipper Mosgaard nu med bassen, og udgør sammen med pianist, sanger og sangskriver Esben Just samt trommeslager Søren Frost den nye trio. Trioen, hvor musikken og groovet kommer i første række - spilleglæde og kærlighed og fred i dalen. 7 CD’er er det blevet til siden ´98, og en Danish Music Award for bedste bluesalbum i 2004.
Musikken er stadig 100 procent funk/rhythm'n'blues/swamprock/blues/latin/ med afsæt i populær-musikkens historiske Mekka, New Orleans. Musikalsk har stilen har flyttet sig en anelse i sydøstlig retning - set fra New Orleans - nemlig til Cuba, og det kommer bl.a. til udtryk på trioens nyeste CD, ”Så siger man tak…”, som understreger, at selv om der er skiftet ud på holdet, er det stadig den ægte, håndspillede vare: Danske tekster, global musik, levende lyd, masser af liv og vilje, og god mening.
"Hvad si'r man så? Så siger man tak!".

www.skipperjustfrost.dk   www.myspace.com/skipperjustfrost  

GOSPEL KONCERT

Karen Carroll
Christians Kirke d. 28/9 kl. 15 - Entré 100,- Forsalg: www.copenhagenbluesfestival.dk
Copenhagen Blues Festival havde i 2007 stor succes med en gospel koncert med Lillian Boutté i Christians Kirke, og succes’en følges i år op med en gospel koncert med Karen Carroll. Karen er fra Chicago, årgang 1958, og har sunget og spillet guitar hele sit liv. Hun har turneret i USA og Europa i mere end 30 år, men har ikke været i Danmark siden sin turné her med Smalltown Blues Band i 1992. I 1996 var hun et af hoved-navnene på Chicago Blues Festival, og blev nomineret til ”Female Blues Artist of the Year” af Living Blues Magazine. Hun optrådte igen i år på Chicago festivalen, hvor hun delte scene med B.B. King og andre store blues legender.
På plade kan man bl.a. høre hende på ’Son of a Gun’ med Carey Bell fra 1984, på sin solo-debut ’Had My Fun’ fra 1994 og på ’Talk To The Hand’ fra 1997, og den nyeste fra 2005, ’Be My Guest’.
Søndag eftermiddag d. 28. sept. i Christians Kirke står i gospel-musikkens tegn. Akkompagneret af sin pianist, Christian Jung, kan Karen Carroll med sin kraftfulde, dybe stemme og blues- og jazz-inspirerede frasering fylde den største katedral, og man kan vente en helt enestående og intens koncertoplevelse.

Karen Carroll - vok/gui / Christian Jung - piano

www.bluescontact.de  
Esben Just
Bartof Café d. 28/9 kl. 21 - Entré 40,-
En mand, en stemme og et klaver, mere skal der ikke til for at starte en fest, når man hedder Esben Just, og det kan publikum endnu engang få bekræftet ved Bartofs sidste festival-koncert i denne omgang. Det er først og fremmest New Orleans musikken, der kommer ud af Esbens fingre og mund, men hans solo-repertoire byder også på trad. jazz, funk, rock’n’roll og gospel. Esben kan også høres på festivalen med sin trio, nu med navnet SKIPPER JUST FROST.

www.spjustfrost.dk  
Roots Jam v/ H.P. Lange
Mojo 28/9 kl. 21:30 - Fri entré
Denne gang ligger bluesfestivalens afsluttende Roots Jam som den skal, nemlig som sidste koncert søndag aften. Endnu engang lægger Mojo scene og stemning til. Søndag aften på Mojo står jo efterhånden pr. tradition i den akustiske bluesmusiks tegn, og styringen af aftenens begivenheder er denne gang lagt i H.P. Langes kyndige hænder.

www.hplange.dk  
  

(10200 antal ord i denne tekst) (27964 hits)   Printervenlig side

© Foreningen Copenhagen Blues Festival 2004 - 2019. All rights reserved.
Logoer og brands på siden tilhører de respektive ejere.