Dansk Engelsk

Startside 
Program 
Blues Pris 
Blues på CD 
Foto Album 
Arkiv 
Foreningen 
Kontakt 
Links 

Sponsorer

Vær venlig at klikke

CBF Facebook

Klik her for generel info om Copenhagen Blues Festival 2004
Klik her for program for Copenhagen Blues Festival 2004
Klik her for info om spillestederne på Copenhagen Blues Festival 2004
Smokin' Joe Kubek & Bnois King
Lørdag d. 2. Oktober
Musikcaféen kl. 21:00
Entré 150,-. Forsalg: Festival-info i Huset
Where there is smoke...
Joe Kubek’s tilnavn er velfortjent – han er bluesscenens og Texas-bluesens hotteste guitarist. Med sin teknik og sine licks får han guitarstrengene til at ryge - sådan har han spillet i over 30 år. Som ung hang han i 70’erne og starten af 80’erne ud på klubberne i Dallas og spillede med både Stevie Ray Vaughan og de 3 konger, B. B., Albert & Freddie. Freddie King ansatte den unge Joe som rytmeguitarist, det har været en god skole for en 18-19 årig wannabe. Men først i 1989 fik Joe Kubek rigtigt gang i den, da han ved en jam mødte jazz guitarist-sanger Bnois King fra Louisiana. De er egentligt musikalske modsætninger: Joe’s intense, ildsprudlende Texas guitar-slinger stil, og Bnois’ fede jazz-akkorder og soul-jazz vokal, begge dele præget af hans musikalske Louisiana rødder. Men tilsammen har de en helt enestående fælles opfattelse af deres musik, som gør, at Joe Kubek’s solo’er og guitar-svar til Bnois King’s sang er noget af det mest perfekte blues-man-ship, man kan opdrive. 15 år har bandet nu konstant været ’on the road’, kun afbrudt, når de skulle hjem og lave en ny plade. 7 albums på Bullseye, og de 2 seneste, ’Roadhouse Research’ og ’Show Me The Money’ på Blind Pig.
Freddie King sagde engang til Joe: ”Så længe du selv kan føle din musik, skal publikum nok føle det også.” Det er blevet Joe Kubek’s motto, og der skulle dermed være ildfast garanti for en fantastisk road-house stemning i Musikcaféen denne lørdag.
Joseph Brian Kubek-guitar, Bnois Norris King-guitar/vokal, Paul Joseph Jenkins-bas, Ralph Edward Power-trommer
www.blindpigrecords.com/artists/Kubek+King.html
  

(343 antal ord i denne tekst) (6964 hits)   Printervenlig side

© Foreningen Copenhagen Blues Festival 2004 - 2019. All rights reserved.
Logoer og brands på siden tilhører de respektive ejere.