Dansk Engelsk

Startside 
Program 
Blues Pris 
Blues på CD 
Foto Album 
Arkiv 
Foreningen 
Kontakt 
Links 

Sponsorer

Vær venlig at klikke

CBF Facebook

Copenhagen Blues Festival 2007

Festscenen
kl. 13:00

Shades of Blue

Det århusianske band, med sangeren James Loveless i front, bragte i halvfemserne nye standarder til dansk blues med et utal af koncerter og de anmelderroste albums ”Shades of Blue” og ”On a Mission from Muddy Waters”. Efter syv års pause er missionen nu genoptaget - til ære for Muddy Waters og bluesfolket. Bandet selv svæver i de højere luftlag efter genforeningen, og glæden og engagementet brænder igennem i musikken og det senest udkomne ”Live” album (august 07). Med sin baggrund i amerikansk gospel synger James Loveless med en ægthed og power, der kræver opmærksomhed, og det får han til fulde af fra gruppens anden frontfigur, guitar-ekvilibristen Uffe Steen, samt bandets solide rytmegruppe -Morten Brauner på bas og Claus Daugaard på trommer. Det er tight Chicago-blues, når den er bedst, med et hårdtslående repertoire af Shades of Blues’ egne numre og klassikere som ”I’m ready”, ”Hoochie Coochie Man” og ”Crosscut Saw”. Det er så autentisk og original blues, som det kan blive, og uanset, at bandmedlemmerne er blevet lidt grå i toppen siden sidst, er gløden så intakt, og musikken så sprællevende, som sjældent hørt, når Shades of Blue er ’on a mission from Muddy Waters’!
James Loveless: vokal, Uffe Steen: guitar, Morten Brauner: bas, Claus Daugaard: trommer
www.myspace.com/shadesofbluemk2   www.uffe-steen.dk  
  

(234 antal ord i denne tekst) (3763 hits)   Printervenlig side

© Foreningen Copenhagen Blues Festival 2004 - 2019. All rights reserved.
Logoer og brands på siden tilhører de respektive ejere.