Dansk Engelsk

Startside 
Program 
Blues Pris 
Blues på CD 
Foto Album 
Arkiv 
Foreningen 
Kontakt 
Links 

Sponsorer

Vær venlig at klikke

CBF Facebook

Copenhagen Blues Festival 2006

Corey Harris (US)
&
Knockout Greg & Blue Weather
Mojo
Fredag d. 22. September kl. 20:00 og kl. 22:30 (åbner kl. 19)
Entré 150 kr. og 80 kr. Helaftensbillet 200 kr.
Forsalg/reservation: Mojo

Corey Harris
Copenhagen Blues Festival og Mojo er meget glade for at kunne præsentere den eminente guitarist og sanger, Corey Harris på årets festival. Harris er et af de største yngre bluesnavne i dag - simpelthen, og denne koncert er et must for enhver med ægte interesse for afro-amerikansk musik.
Harris udgav i 1995 sin første plade, Between Midnight and Day, og viste på denne og den næste CD, Fish ain´t Bitin´, at han havde styr på den akustiske blues som få andre i dag. Sidstnævnte plade gav i 1997 Harris den amerikanske W.C. Handy Award for bedste akustiske bluesplade.
Bluesfans vil huske Harris for hans rolle i den første Martin Scorsese bluesfilm, lavet i anledning af blues'ens proklamerede 100 års fødselsdag i 2003. I filmen tager han rejsen tilbage til Mali i Vestafrika, hvor han møder den malisiske musik, der anses som en af blues'ens rødder. Harris spiller i filmen med Taj Mahal, Keb Moe og mange andre, bl.a. også den nu afdøde afrikanske musiker, Ali Farka Touré. Touré deltog på Harris´ plade fra 2004, From Mississippi to Mali, indspillet dels i Mississippi, dels i Mali. Det er en meget anderledes bluesplade, hvor Harris synger gamle bluessange akkompagneret af traditionelle afrikanske instrumenter. På pladen medvirker også The Rising Star Fife and Drum Band, der med kun tromme og fløjte spiller den særlige afrikanske musikstil, der kun har overlevet i det nordlige Mississippi.
På sin nye, meget roste plade Daily Bread, eksperimenterer Harris yderligere med at blande afrikanske og caribiske toner ind i sin bluesmusik. Det er nærmest hans varemærke, at han både udforsker traditionen og udfordrer de, hvilket der bliver rig lejlighed til at opleve, når han optræder solo på Mojo.
Harris udviklede som ung, nyuddannet antropolog en særlig interesse for sin musikalske og kulturelle arv, og på grund af sin både akademiske og musikalske virksomhed er Harris blevet beskrevet som "en afro-amerikansk musik-forsker, der gudskelov ikke spiller som éen".
Corey Harris kan foruden den spændende solokoncert på Mojo opleves dagen før på en musikalsk clinic om den afro-amerikansk musik, som festivalen arrangerer i samarbejde med DMF/Artlab.
Se andetsteds i programmet.
www.coreyharrismusic.com  

Knockout Greg & Blue Weather
Et af Sveriges mest explosive bluesband.
Knockout Greg & Blue Weather's fem musikere kender til kunsten at mixe Rhythm & Blues, Rock'n'Roll og rå mundharpeblues, så der kommer en helt personlig og stilsikker, sprød 50'er blues med "vintage sound" ud af det.
Greger "Knockout Greg" Andersson: vokal/harpe, Anders Lewin: guitar, Torbjörn Elliasson: sax, Urban Hed: bas, Marcus Andersson: trommer
www.knockoutgreg.com  
  

(465 antal ord i denne tekst) (7700 hits)   Printervenlig side

© Foreningen Copenhagen Blues Festival 2004 - 2019. All rights reserved.
Logoer og brands på siden tilhører de respektive ejere.