|
|
|
|
| | |
Big Creek Slim ”Bad Luck Child”
Straight Shooter Records 2017
I august 2017 vandt Big Creek Slim årets DMA Blues med ”Good Mill Blues”, Greasy Chicken Sessions Vol. 1. Allerede i november udkommer Big Creek Slim’s "Bad Luck Child - Greasy Chicken Sessions Vol. 2”, som er anden del at live koncerten optaget hos den fedtede høne i Vanløse. Forgængeren "Good Mill Blues” vandt i 2017 Danish Music Award som bedste danske bluesudgivelse, ligesom Creeks “Keep My Belly Full” gjorde i 2016. "Bad Luck Child" kan fås hos Imusic.
www.imusic.dk
| | |
The Blues Overdrive ”Overdrive Live!”
Gateway Music 2017
Internationalt prisvindende The Blues Overdrive er aktuelle med deres tredje album ’Overdrive Live!’ Denne gang er det en liveplade indspillet på Smukfest i Skanderborg sidste sommer. Optagelsen er mixet ’live-to-tape’ og viser bandet helt uden filter og indeholder ni numre fra deres vidtfavnende repertoire.
www.bluesoverdrive.com
| | |
Troels Jensen & the Healers feat. Miriam Mandipira ”My Love”
Storyville Records 2017
Troels Jensen er stadig på vej mod nye opdagelser, selvom hans stemme er mættet med livserfaring. Sammen med The Healers, sangerinden Miriam Mandipira, the Blue Horns og the Bells of Joy, fortæller han historier om livet og om kærligheden på det nye album ”My Love”. Albummet samler det bedste fra blues-, jazz- og soul-traditionen og tilføjer den livlige, moderne lyd og stemning, som et stort orkester kan fremtrylle. Mandipira og Jensen har optrådt sammen i mange sammenhænge til anmeldernes begejstring, og her lader de musikken spille og flyde som et velsmurt maskineri gennem både nyskrevne melodier og standards.
www.exlibris.dk
| | |
Troels Jensen & Miriam Mandipira ”Careless Love”
Straight Shooter Records 2017
Duoen Troels Jensen og Miriam Mandipira udgiver i efteråret nyt album.
Disse to stærke musikalske personligheder kender hinanden rigtigt godt, bl.a. fra deres samspil i Delta Blues Band og The Healers, men når de optræder som duo, får deres fortolkninger og lyd en sjælden intens og intim karakter. Pladen rummer en perlerække af blues- og jazznumre, som viser det perfekte match mellem Miriam Mandipiras store stemmepragt og Troels Jensens rå bluesstemme og instrumentalitet på piano og guitar.
www.deltabluesband.com
www.mandipira.dk
| | |
Nina Massara ”Watch Me”
CSP Records 2017
Nina Massara blev introduceret til blues via sin amerikanske far og danske mor, som i deres restaurant havde gæster som Delbert McClinton, Taj Mahal, B.B. King og John Hiatt. Som ung begyndte Nina at gå til hånde i Morten Wittrocks studie og fik senere job på Mojo. Nu har hun kontrakt med CSP Records i USA og har udgivet sit første album, ”Watch me”, produceret af Wittrock og indspillet her og i Austin, Texas med danske og amerikanske musikere. ”Watch me er et lysende eksempel på et album, hvor stemme, sange, arrangement og produktion går op i en højere enhed med den visuelle præsentation, og skaber en fokuseret og målrettet kunstnerisk identitet”. BluesNews.dk
www.ninamassara.com
www.jespertheis.com
| | |
Jesper Theis ”Narrow Line”
Straight Shooter 2017
”Narrow Line” er Jespers debutalbum med en række af Jespers egne sange, nogle skrevet i samarbejde med Peter Nande og et par traditionelle bluessange. Jespers egne tekster handler om mennesker og om at stikke af og prøve noget nyt. Musikken tager udgangspunkt i delta blues-genren, men nogle af sangene udfordrer og leger med andre genrer. Albummet er optaget i Tomi Leinos studie nær Helsinki i Finland på en gammel analog 16 spors båndoptager. Foruden Jesper selv er Peter Nande med på mundharpe & perc., Jaska Prepula, kontrabas, Mikko Peltola, trommer, Tomi Leino, guitar og Jacob Munch, trombone. Peter Nande har desuden været producer på hele projektet.
www.jespertheis.com
| | |
Wave Blues Band ”Recorded Live”
Egen udgivelse 2017
Wave Blues Band er fra København. Bandet blev dannet i 2012 og albumdebuterede i 2014 med en live CD. Nu har Wave Blues Band udgivet endnu et live-album, denne gang med titlen "Recorded Live". Indspilningerne stammer fra en koncert i november 2016 i Kulturhuset Pilegaarden i København. CD’en består af en række standard numre fra den mere jazz'ede og swingende del af bluesspektret.
Køb CD'en på: info@wavebluesband.dk
www.wavebluesband.dk
| | |
The Pocket Players ”Throw your dog a bone”
LongLife Records 2016
Blues i særklasse, anderledes blues og blues med holdninger, siger Pocket Players selv om “Throw your dog a bone”, opfølgeren til debut’en i 2013, “Acid blue horizon”. Bandet er Palle Hjorth, orgel, Henrik og Søren Poulsen, bas og trommer, og Ole Bech, vokal og guitar, som har skrevet de fleste af numrene.
CD’en rummer 10 sange med tekster om kærlighed, jalousi, alkohol, sex og livslyst, og også nogle skarpe kommentarer til Danmarks og den vestlige verdens tilstand. Albummet blev nomineret til årets bluesudgivelse, og Bluesnews.dk beskriver musikken som: “ baseret på 1960’ernes delvis psykedeliske bluesrock, men hvor man konstant overraskes af nye elementer, som fungerer ualmindelig godt. De fire musikere spiller forrygende, sangene er varierede og teksterne er interessante, ind imellem endog ganske morsomme. “Throw your dog a bone” bør kunne appellere bredt”.
| | |
Kenn Lending ”Kenn Lending in Concert”
Olufsen Records 2017
Kenn Lending, der sammen med sin sorte Gibson Les Paul, nu på femte årti boltrer sig i det afro-amerikanske musik univers, har udgivet et nyt live album. Albummet dokumenterer en typisk aften med Kenn Lending Blues Band og cementerer bandets ry som ”det hårdest arbejdende band i kongeriget”.
Bluesnews.dk skrev: “Kenn Lending in Concert” kommer raden rundt, og det er vel netop også formålet med en udgivelse som denne. CD’en er et øjebliksbillede af et velspillende band, der har fundet sit groove, men først og fremmest er den en effektiv demonstration af alsidigheden, eventyrlysten og den intuitive bluesfornemmelse i Kenn Lending’s spil”.
www.lending.dk
| | |
Terji Messell ”Útisetablús”
Straight Shooter Records 2017
"Útisetablús" - blues på færøsk - nomineret til DMA Blues 2017. BluesNews.dk skrev: “…seneste udgivelse fra færøske guitarist, sanger og sangskriver Terji Krossteig Messell, der synger på færøsk. Dét skal man nu ikke lade sig afskrække af, for den færøske sprogtone passer fortræffeligt til blues. Terji har en god, udtryksfuld og genkendelig lys-tonet vokal og spiller halvakustisk eklektisk blues med påvirkninger fra ”folk blues” med mere, kogt ned til en egen form. Terji har lavet en fin, særegen og langtidsholdbar skive med en varm, krystalklar lyd. Anbefales uden forbehold”. Medvirkende: Christian Bundgaard, Peter Nande, Olav Poulsen, Big Creek Slim og finske Mikko Peltola. CD’en købes på
www.terji.dk
| | |
Christian Bundgaard/Hans Knudsen ”Two generations”
CWEB Music 2016
De to pianister Hans Knudsen og Christian Bundgaard har taget deres fælles passion for New Orleans og Blues piano traditionen op og er gået sammen om projektet "TWO GENERATIONS”. Dette resulterede i, den Danish Music Award nominerede, live optagelsen af samme navn. På pladen TWG finder man også et hold af landets bedste musikere inden for samme genre.
www.christianbundgaard.com
| | |
The Fried Okra Band ”Fried Okra - Fried Alive”
Flatland Records 2017
Fried Okra kommer med en ny liveplade. Optagelserne er samlet fra koncerter i Danmark i løbet af 2017, hvor bandet i sin nye trioform spiller Okras egne sange. Som sædvanlig går Fried Okra til kanten af det, nogen vil kalde blues. Live fortolkes sangene også forskelligt fra koncert til koncert og er i høj grad påvirket af samspillet med publikum. Det sku’ livealbummet gerne give lytterne et indtryk af. Der er gammelt og nyt, sange fra tidligere indspilninger og kommende.. men alt sammen live og fried.
www.friedokraband.dk
| | |
All My Exes ”BLUES”
Banjotrash Records 2016
Da en booker sagde til All My Exes, at de ikke var et bluesband, gik de straks i studiet i en bunker på Amager, og en weekend, nogle kolde øl og solæg senere var bandet klar med deres 3. CD. “BLUES” er en gang rå blues, hvor stort set alle numre er friske og enkle first takes med gæsteindslag af nogle af landets fineste blues drenge, Ronny Boysen, Peter Nande og Joachim Svensmark. Bandet er kendt for sin beskidte banjomusik, men her er en ren hyldest til BLUES’en, og en hilsen til dem, som tror, at All My Exes ikke spiller blues. Den digitale udgivelse kan købes på bl.a. Itunes.
www.allmyexes.dk
| | |
H.P. Lange ”Travelling Man Blues”
Big Gumbo/Gateway 2016
Bluessangene har altid været H.P. Langes landevejsmakker og livet på landevejen er nok et gennemgående tema på albummet. Som altid er det blues musik med afsæt i den traditionelle akustiske country blues der fylder et album fra HP Lange. Det er også helt traditionelt H.P. Lange, der spiller ak. guitar og National Steel, og det er ham der synger sangene. Noget nyt er et krydderi af banjo og fiddle, spillet af Niels Bonefaas, som giver nogle af sangene et pift af cajun og mountain. Derudover har H.P. Lange hjælp af sit faste band, Jens Kristian Dam på trommer og piano og Paul Junior på bas. Jarno Varsted er gæstemusiker på mundharpe. 8 ud af 11 titler er HP langes egne sange. 3 titler er traditionelle bluessange i bandets frie fortolkninger.
www.hplange.dk
| | |
Big Creek Slim ”Keep my Belly Full”
Straight Shooter 2016
Med det nye album "Keep my Belly Full" cementerer Big Creek Slim sin position som et af de bedste navne i dagens danske bluesmiljø. Med mørk, dundrende stemme placerer Marc Rune alias Big Creek Slim sig et sted mellem Muddy Waters’ dybe, men varme vokal, og Howlin’ Wolfs raspende gravrøst. Han leverer selv et indfølt og udtryksfuldt guitarspil, godt suppleret på mundharpe af Nande, som har produceret, Paul Junior, bas, Jens Kristian Dam trommer, Nathan James guitar, Troels Jensen guitar og klaver, plus gæster, bl.a. guitaristen Ronni Boysen og Miriam Mandipira.
www.bigcreekslimblues.com
| | |
Tim Lothar & Holger ’Hobo’ Daub ”Blues From the North”
Egen udgivelse maj -2016
Lothar & Daub er et dansk tysk musikalsk partnerskab som blev dannet i 2012 under en koncert i Hamburg.
I 2013 indspillede de 9 sange - de bliver så udgivet nu på denne CD. Alle kompositionerne er egne værker.
Duoen blev inviteret til at deltage i International Blues Challenge i Memphis i januar 2014, og nåede semifinalen. CD’en kan købes ved duoens koncerter og på www.cdbaby.com
www.timlothar.com
| | |
Jake Green Band ”Plugging In”
DME 2015
”Plugging in” er Jake Green Bands første studiealbum og en opfølger til debuten ”Live @ Malmö Festival 2011”. CD’ens 12 numre trækker på det bedste af rock og blues genren i en effektiv blues-rock stil, og leveres på overbevisende måde af en oplagt power trio med Jake (Jakob) Green selv på guitar og vokal, Jens Simonsen på bas og Hans Rosenberg på trommer og som gæst, organisten Lasse Storgaard.
Jake Green er givetvis inspireret af Jimi Hendrix, Jeff Healey og Gary Moore, og bandet spiller en riffbaseret solid bluesrock med rytmesektionen fremme i lydbilledet, som det lød i tidl. årtiers bedste bluesrock”.
www.jakegreenband.com
| | |
Mandipira/Lauritsen/Gade/Frost ”Convergence”
Music Mecca 2015
På engelsk betyder Convergence ”The act of moving toward union”. Og det er netop hvad gruppen gør på denne plade - en sjældent helstøbt musik, med stærke solistiske indslag på baggrund. I front står den vidunderlige sangerinde Miriam Mandipira fra Zimbabwe. Trioen består af kendte og garvede kræfter; Kjeld Lauritsen på Hammond orgel, Per Gade, guitar og Søren Frost, trommer. Musikken er et mix af blues, soul og jazz, foruden et par numre fra Afrika. Trioen har længe været et højenergisk indslag i jazz- og bluesmiljøet; og med Miriam Mandipira i front har Danmark fået en konstellation på internationalt niveau. Gruppen følger for tiden pladen op med en række koncerter over hele landet.
www.mandipira.dk
www.kjeldlauritsen.dk
| | |
Paragraph8ight ”dan gone west”
Eget selskab 2016
Bandet Paragraph8ight blev grundlagt i 1982 på P.O. Pedersen Kollegiet i Lyngby. Musikken fyldte en del og uddannelsen blev forlænget med et par år. Bandet drømte som så mange om at udgive deres egne blues, swing, rock og soul numre. Drengedrømmen er nu gået i opfyldelse med udgivelsen af 'dan gone west' med 10 egne numre, indspillet i Medley Studios i oktober 2015. CD’en fik release på Mojo i maj 2016.
Bandet hentede forstærkning til indspilningen, bl.a. sax og Hammond orgel, og resultatet er, som bandet selv siger: ”Musik man bliver glad i låget af !” Nu glæder de sig til at komme ud og spille for folket igen, og skal deltage i Danish Blues Challenge 2016 i Silkeborg 29. oktober. Albummet er dedikeret til bandets oprindelige bassist Chris Gjerulff, som de mistede i sommeren 2015!
www.paragraph8.com
| | |
The Mojo Makers ”Devils Hands”
Hypertension 2014
Med Mojo Makers anden udgivelse ”Devils Hands” tog gruppen et spadestik dybere ned i blues, soul og gospel materialet end på første udspil. Lyden er mere Low-Fi og skramlet med reference til de gamle Mississippi blues mestre. Teksterne fortolker gospel temaet på en ny frisk og uventet måde som klæder genren, de tager udgangspunkt i. Bandet kommer med ny CD i efteråret 2016.
www.mojomakers.dk
| | |
Thorbjørn Risager & the Black Tornado ”Songs From The Road”
RUF Records 2015
Nyt live dobbelt album på DVD/CD fra Risager og Tornadoen med ikke mindre end 18 numre optaget live i Harmonie i Bonn. Bandet havde CD release party i Amager Bio ved åbningen af Copenhagen Blues Festival i 2015, og har siden arbejdet på deres nye studie album, som kan ventes omkring årsskiftet.
www.risager.info
| | |
Mike Andersen ”Live”
DME 2015
Mike Andersen er ude med sit første livealbum. Efter over 1000 koncerter og 5 albums var det tid til et livealbum fra en af Danmarks mest liveaktive artister! Mike Andersen har leveret velproducerede studiealbums, og den seneste, ”Home”, vandt i 2015 en DMA Blues for Årets Bedste Bluesudgivelse.
Alle hans albums har haft deres egen distinkte lyd og udtryk, båret af Mike's overbevisende sangskrivning og hans indfølte og kraftfulde vokal. ”Live” er indspillet på ”Home Turnéen” i 2014 og indeholder 8 sange fra Mike’s bagkatalog, plus to covers og et helt nyindspillet bonus track ”New Drug”.
Mike Andersen er på vej med nyt studie album, som releases ved koncert i Amager Bio i oktober.
www.mikeandersenband.com
www.nordic-music.dk
| | |
The Cornfeds ”The Cornfeds”
Gateway Music 2016
Med inspiration i 30'erne og 40'ernes amerikanske bluesmusik, blandet med deres egen blege skandinaviske baggrund, har The Cornfeds indspillet deres debut CD med et dusin originale sange, som de blander med et par af de gode gamle klassikere fra perioden. Stilen er semi-aku blues spillet på de autentiske instrumenter, som blev anvendt i den amerikanske pre-war bluesmusik. Bandet deltager i efteråret i Danish Blues Challenge. Albummet kan købes/streames fra alle større digitale platforme.
"The Cornfeds har med dette debutalbum vist sig som et spændende og aldeles kompetent nyt navn på den danske bluesscene. Vi kan kun håbe på flere album af denne kaliber". - Jakob Wandam, Bluesnews.dk
www.thecornfeds.dk
| | |
Big Creek Slim “Hope For My Soul”
Straight Shooter Records 2015
Big Creek Slim leverer rå og nærværende Chicago og Mississippi Blues.
Med sin autentiske blues feeling og store stemme, tager han os med tilbage i blues historien.
|
| | |
Hyld “The Disobedient Victim”
DH Music 2015
HYLD skaber ny musik i krydsfeltet mellem soul, funk, jazz og blues. Bag bandet HYLD står fire erfarne musikalske kræfter; pianisten Otto Sidenius, bassisten Jon Bruland, trommeslageren Carsten Milner og sangerinden Dorte Hyldstrup. Kærligheden til den håndspillede analoge lyd, det fede groove og den udtryksfulde vokal skinner tydeligt igennem på gruppens første udgivelse.
“Dorte Hyldstrup leverer en solid vokalpræstation i spidsen for gruppen, der med en legende tilgang svinger fint gennem genrerne…….” Fyens Stiftstidende.
“Rødderne til trods er Hyld bestemt ikke fortidsmusik. Sange som 'Real Virtuality', 'The Promise' og 'Let Your Soul Guide You' besidder nemlig den ubekymrede og iørefaldende kvalitet, der gør musikken tidløs….”BT
www.hyldmusic.dk
www.facebook.com/hyldmusic
| | |
Mama's Blues Joint "Changes"
MAMAs Records 2014
Den soulfulde sangerinde/komponist Lene Strøyer, "Årets Danske Blues Navn 2010”, har skrevet 11 nye sange. "Changes" er den 3. CD fra Mamas’ Blues Joint, igen med det varierede repertoire og den unikke sound, som har kendetegnet Mama's Blues Joint's musik i alle årene, og som netop er bandets styrke.
“There is an emotional groove and seamless thread to this release showing the band keep improving their music styles from previous releases. The mix of songs expose differing musical genres encompassing soul reggae fused funk and even country tones. Every track has something new on it making this a very easy listening but heartfelt approach and what a gifted band. The lead singer really can belt it out yet bring tone down when needed.”…“A groove driven powerful release.”
www.mamasbluesjoint.com
| | |
The Blues Overdrive "Clinch"
Gateway Music 2015
"Clinch!" er den spændende opfølger på den internationalt prisvindende debut fra 2012. Helt ekstraordinært deltager guitar-esset Joel Paterson og legenden Duke Robillard (som har været guitarist for Tom Waits, Bob Dylan og Fabulous Thunderbirds). Allerede nu har ’Clinch! modtaget flotte anmeldelser i ind og udland og udvalgt som ”Album of the Week” på australske BluesBeat Radio samt hos The Blues Show med årets britiske bluesvært Gary Grainger.
www.bluesoverdrive.dk
www.facebook.com/bluesoverdrive.dk
| | |
The Fried Okra Band "Back Into the River"
Target Records 2015
Fried Okra Band er tilbage med deres 4. udgivelse, "Back Into the River", indspillet live i et lille baggårdsstudie i Valby. Med få instrumenter og et minimum af overdubs viser albummet den Københavnske undergrundstrio fra dets mest rockede og poetiske side.Albummet er udgivet på CD, LP, DD samt stream og kan bl.a. købes på targetshop.dk og iTunes. “Jeg kjenner jeg blir ordentlig glad når jeg finner plater som dette. Referanser til andre artister er irrelevant, der det tidlig blir klart at denne kompromissløse samlingen låter er i en klasse for seg” Bluesnews.no. “Fried Okra Band passer godt i selskab med den nutidige blueskanon, der også tæller Jack White og Gary Clark Jr.” Gaffa. “Der er smæk for skillingen med FOB, hvis lyd har tyngde som et tonstungt lastvognstog fra sydstaterne”. Fyns. ”De har fundet deres egen lyd”. Blues in Germany
www.friedokraband.dk
| | |
Mojo Makers ”Devils Hands”
Hypertension 2014
Mojo Makers tager med deres anden udgivelse ”Devils Hands” et spadestik dybere ned i blues, soul og gospel materialet. Lyden er mere Lo-Fi og skramlet med referencer til de gamle Mississippi blues mestre. Teksterne fortolker gospel temaet på en ny frisk og uventet måde som klæder genren de tager udgangspunkt i. Sanger og sangskriver Kasper Osman fortæller: ”Nu mere end nogensinde har vi brug for blues/gospel temaet i vores liv. I en kompleks verden som i dag med stadig flere ting at tage stilling til, hjælper bluesen og gospel os til at finde jordforbindelsen og se de vigtige ting her i livet”.
www.mojomakers.dk
| | |
L Wood Joy ”Gumbo”
Eget selskab 2015
"Gumbo" er trioens andet album, og indeholder 11 originale numre med inspiration hentet fra New Orleans. Boogie-woogie, funk, swing og svedige second-line grooves blandet sammen, krydret med svedige blæserarrangementer samt Lasse Skovs sjælfulde vokal og fantastiske klaverspil.
www.lwoodjoy.dk
| | |
Kjeld Lauritsen "Learning to Smile"
Music Mecca 2015
"Learning to Smile" er det seneste udspil fra den produktive trio, nu ude på både CD og LP. 12 funky jazz og blues numre med Kjeld Lauritsen på hammond orgel, Per Gade på guitar og Søren Frost på trommer.
Coming soon: ny CD med Miriam Mandipira og trioen. Bandet spiller live både med og uden solist.
Kontakt 20 497405 eller kjeldlauritsen@kjeldlauritsen.dk
www.kjeldlauritsen.dk
| | |
Thorbjørn Risager & the Black Tornado "Songs From The Road"
RUF Records 2015
Nyt live dobbelt album på CD og DVD fra Risager og Tornadoen
med ikke mindre end 18 numre optaget live i Harmonie i Bonn.
CD-release party i Amager Bio ved åbningen af Copenhagen Blues Festival 2015.
www.risager.info
| | |
Hans Knudsen "Run me Down"
Gladsaxe Jazzklub 2015
I april 2015 inviterede Gladsaxe Jazzklub Hans Knudsen til at lave en koncert, hvor han fik lov at 'spille på alle tangenter' og præsentere sin musik, både solo, med sit faste band, Hans Knudsen Jumpband, og med de musikalske venner, Ole 'Fessor' Lindgreen, Troels Jensen, Kira Martini og Ole Skipper. Denne live-CD med 18 numre fra koncerten blev til en "gumbo af blues, jazz og roots", som viser Hans i sine alsidige roller som kapelmester, komponist, pianist og sanger, som sidste år udløste prisen "Årets Danske Bluesnavn".
www.hansknudsenjumpband.dk
| | |
SecondHand Blues Band "SecondHand's Second"
Bertadisc 2014
En novemberdag i 2013 indspillede Secondhand Blues Band i Strandstudiet på Amager og med Morten Shreyer i hånden en udgave af hvordan bandet lyder i 2014-en del år efter vi debuterede i 1978. Med musikere fra bl.a. Jamhunters, Denners Trickbag, Per Hagemanns Swingtet, Sweethearts & Blast, er der lagt op til en alsidig musikalsk oplevelse med Soul & Saxofoner. Bandet er: Ole Himmelstrup & Birger Larsen på sax, Klaus Nielsen på bas, Kim Hagemann på perc, Peter Michael på keys, Bo Bistrup på guitar og Lars Berthelsen, vokal.
|
| | |
Mike Andersen "Home"
Nordic Music 2014
Mike Andersen er nu ude med sit 5. album ”Home”. Albummet er optaget i intime rammer hjemme hos Mike selv, hvilket har resulteret i såvel nærværende ballader som bluesrockede numre, som føjer nye og mere rå sider til Mike Andersens repertoire. Ude fra 1. september som CD, LP og digitalt, og aktuel i hele Danmark på bandets turné i oktober, november og december.
|
| | |
Frank Lauridsen ”How It Feels To Be Frank”
Giant Sheep Music 2014
Den legendariske danske sanger Frank Lauridsen har efter længere tids fravær fra rampelyset udsendt sit første solo-album "How It Feels To Be Frank". Og hvilket et af slagsen. Det ene øjeblik væltes man omkuld på gulvet af Frank Lauridsens vitalitet, for i det næste at blive svøbt i et varmt tæppe af inderlighed. Albummet swinger og bevæger sig ubesværet og overbevisende i genrerne blues, rhythm'n'blues og soul krydret med lidt funk og et twist af country. Frank og bandet glæder sig til at spille de nye numre ved årets Copenhagen Blues Festival.
|
| | |
Martin Blom ”Crossing The Water"
VIDERE 2014
Med sit nye album ”Crossing The Water” lader Martin Blom hjerteblod og sangskriverlyst forene sig med akustiske guitarer og en ny vinkel på musikken. Poetisk samtidskritik, melodiske og lyriske elementer og solid slideguitar i et møde mellem folk, blues, americana og nordisk gråvejr. ”Crossing The Water” er nye sange fra Martin Blom, der ved siden af sit soloprojekt er guitarist og sanger i bluesbandet Trouble Cats, og guitarist i andre sammenhænge - og flittig skribent i musikverdenen.
|
| | |
Thorbjørn Risager & the Black Tornado "Too Many Roads"
RUF Records 2014
Thorbjørn Risager & the Black Tornado har udgivet deres album nr. 8, "Too Many Roads", på det internationalt anerkendte blues label Ruf Records.
”Thorbjørn Risager and his band are a class act. Risager himself is blessed with a distinctive gravelly voice and the horn section is a match for the best in the business. All of which is as good a reason as any to buy this very impressive album and continue the process of putting Denmark and Thorbjørn Risager well and truly on the blues map." - Blues Revue/Blues Music Magazine (US)
|
| | |
All My Exes "From the Hen House"
Heptown Records 2014
All My Exes’ anden plade med titlen "From the Hen House" er på gaden lige om lidt. Pladen er skrevet af frontmanden Steffen Christensen og indspillet samt produceret af bandet selv. Som bandets første plade, "From Nashville to El Paso", er ’From the Hen House’ blevet til i All My Exes’ eget studie, en gammel ombygget bunker på Amager. Musikken på den nye plade spænder vidt, fra dyster roots-musik til frisk country blues. Endnu en gang optræder Ronni Boysen og J-Tex som gæstemusikere.
|
| | |
Sahra da Silva & the Jagged Soul "Oh
WoodRat Music 2014
Nyt album fra Sahra da Silva & the Jagged Soul. Som opfølger på sidste års sommersingle, "Yours To Keep" og EP'en fra 2012, omfavner Sahra da Silva & the Jagged Souls nye album, "Oh Love", kærligt retrolyden af R&B og soulmusik fra de gode gamle 60-70’ere. Bandet leverer de stramme grooves, sprøde arrangementer og stærk sangskrivning om parforholdets op- og nedture, og graver dybt ind til kernen af ’Scandinavian Soul and Blues'.
|
| | |
Tuesday Night Brass Band "Live at the Village"
Gateway Music 2014
Tuesday Night Brass Bands månedlige koncert anden tirsdag i hver måned på Mojo Bluesbar i KBH har fra kick off i januar 2013, været et enormt stort tilløbsstykke. Nu er første album på gaden indspillet live i studiet The Village i København foran et yderst feststemt og medlevende publikum.
|
| | |
Jazz Five "Belleville Street"
Gateway Music 2014
Belleville Street præsenterer Jazz Five i samspil med bl.a. Michael Watson, trb, Derwin “Big D” Perkins, gui, Topsy Chapman og John Boutté, kor, kendt fra HBO Tv-serien “Treme”. Alle numre har fuld hornsektion og er indspillet live i New Orleans januar 2014. Resultatet er ikke til at tage fejl af: “Belleville Street” er det uden tvivl bedste Jazz Five album til dato. Nyd de ni skæringer på albummet og oplev et nyt og anderledes Jazz Five med sjæl, nerve, fest og et autentisk og modent udtryk, der blander det bedste jazz og funk fra Danmark og New Orleans.
|
| | |
Mojo Hands ”Voodoo You Love”
Mojohands 2014
Med den ny CD ”Voodoo You Love” har det næsten 20årige Mojo Hands afsøgt nye veje, selvom bandet stadig kendetegnes ved sin solide bund og kraftfulde udtryk. Ikke mindst har tilføjelsen af Zenia Levring (vokal) som nyt medlem af orkesteret fornyet det musikalske udtryk. ”Voodoo You Love” rummer dels egne kompositioner og fortolkninger af numre, der i udpræget grad bevæger sig i grænselandet mellem traditionel blues og det mere rockede og skæve. CD’en er den 4. udgivelse fra Mojo Hands.
|
| | |
Blues Jamboree Live - Vol 1 & 2 ”Ride Train Ride" & "Grab a Root an' Growl"
Straight Shooter 2014
Blues Jamboree - Live Vol. 1. + 2 er en stjerne-parade med nogle af de bedste musikere på den danske folk-blues scene, Paul Banks, Troels Jensen, H.P. Lange, Tim Lothar, Rune Myhren, Peter Nande, Svante Sjöblom, Olav Poulsen, Mik Schack, David Larsson, Hugo Rasmussen.
"Blues Jamboree er tight og loose på samme tid og leverer på et særdeles højt og intenst niveau."
|
| | |
The Fried Okra Band "Okra 4"
Flatland Records 2014
The Fried Okra Bands nye single "What's Wrong" er en forsmag på det kommende album, som bandet har brugt sommeren på at indspille i Noah Rosanes' Best Kept Secret Studio. Med spritnye numre indfanger CD'en både den stemningsmættede og den rå og energiske live-lyd, som kendetegner The Fried Okra Band. Bandet fik stor ros for deres 3. CD "There's a World outside my Door" fra 2013. Blues Blast Magazine skrev: "This CD is a keeper, and if they maintain this momentum their fourth release should be astounding!" Kan købes på Itunes eller stream på Spotify etc.
|
| | |
Kjeld Lauritsen &Sigurdur Flosason "Nightfall"
Storyville 2014
Kjeld Lauritsen spiller på det store Hammond Orgel med fodpedaler og roterende Leslie. Som så mange jazzorganister startede han med bluesmusik. Hans samarbejde med den islandske saxofonist Sigurdur Flosason var en logisk følge af deres fælles forkærlighed for den funky jazz. På CD'en "Nightfall" spiller de mellow og bluesy jazzmusik, men på jazzklubben La Fontaine lørdag aften i jazzfestivalen kommer bandet op i højeste gear med Jacob Fischer på guitar og Kristian Leth bag trommerne.
|
| | |
Franck White - Christian Franck - Jan Harbeck "White Alive"
White 2014
Duoen Franck White og Christian Frank har spillet sammen i mange år og udgivet flere CD'er sammen.
De har før hentet forstærkning til deres koncerter, for eks. Ronni Boysen, Hugo Rasmussen og Kresten Osgood. Nu har den rutinerede duo slået sig sammen med saxofonisten Jan Harbeck, som giver Franck Whites bredt anlagte blues repertoire en helt ny vinkel. De fik optaget en koncert under vinterjazz festivalen tidl. i år, og resultetet, CD'en "Franck Alive", kan nu præsenteres ved en releasekoncert med trioen i Metronomen under årets blues festival.
|
| | |
Delta Blues Band ”Stonewashed”
Longlife Records 2013
Efter 5 år på landevejen siden forrige CD, "Checkin In", fejrer Delta Blues Band nu 45 års jubilæum 1968-2013. I den anledning udgiver de garvede drenge i Skandinaviens ældste bluesband deres nye CD, “Stonewashed”. CD'en er optaget live i Winding Road Recording Studios og kommer i løbet af efteråret på selskabet Longlife Records. Delta glæder sig til at præsentere publikum for alle de nye numre, der kan høres ved Copenhagen Blues Festival på PH Caféen d. 27. sept. og på Karens Minde d. 28. sept.
|
| | |
The Deepers ”Deeper Than Yesterday”
Release Records 2013
Efter det meget roste debut-album "Firsthand Experience" fra februar 2012 er det københavnske blues & roots band The Deepers klar til et musikalsk kvantespring fremad på den danske og internationale bluesscene. Siden foråret har The Deepers prøvet kræfter med at skabe deres eget materiale helt fra bunden, og har udvalgt 12 sange til det nye album med original blues & roots musik anno 2013.
”Vi er igen og igen blevet bekræftet i, at The Deepers rummer et stort potentiale, en helt unik lyd - og nu også en samling originale kompositioner, der samler tradition og nyskabelse i et meget personligt univers. "Deeper Than Yesterday" udkommer i efteråret 2013, og vi glæder os til at komme ud og spille for jer".
|
| | |
The Fried Okra Band ”There´s a World Outside my Door”
Flatland Records 2013
"There´s a World Outside my Door" er The Fried Okra Bands tredie udgivelse. Orkestret bevæger sig i et område, der kan være svært at genrebestemme, men de blues'ede og roots'ede rødder er stadig intakte - selv kalder de musikken for "Northern Flat Land Grooves"…Pladen indeholder 12 egne numre og er den første, hvor man både kan nyde bandet både som "basløs" trio samt som den nye kvartet med sousafon istedet for konventionel bas. Udover vokal, guitar og trommer bydes der på enstrenget diddley bow, mundharpe, mandolin, banjo, piano og percussion - alt sammen leveret med et skævt pust fra lavlandet!
|
| | |
Thorbjørn Risager ”Between Rock & Some Hard Blues”
Cope Records 2013
Thorbjørn Risager fejrer 10-års jubilæum med en digital udgivelse med udvalgte sange fra deres 6 tidl. CD'er - 30 originale sange, plus bonus tracks. Siden "Blue 7 Live 2004" har bandet været i konstant udvikling og bevægelse, geografisk og musikalsk, men uden at gå på kompromis med den kunstneriske profil. CD nr. 6, ”Dust & Scratches”, fik en kritiker til at sige: ”A real electroshock for the collapsed twelvebar format”. Med blues rødderne i behold formår bandet på fornem vis at integrere andre genrer og skabe en solid og unik stil - ”The Risager Sound”.
|
| | |
All My Exes ”From Nashville to El Paso”
Gateway Music 2013
All My Exes er et nyt folk/bluesprojekt med etablerede musikere fra det københavnske blues- og folkmiljø. Det første udspil fra kvartetten, ”From Nashville to El Paso”, er en samling møgbeskidte numre, skrevet af Steffen Christensen, vokal/Dobro/banjo, i tæt samarbejde med resten af bandet, Mikkel Christensen guitar/kor, Lars Andersen trommer, Mads Bay kontrabas. Pladen er indspillet og produceret i bandets eget bunker-studie, og i løbet af processen er der lagt spor på med så markante gæstemusikere som Ronni Boysen, J-Tex og Peter Nande, som alle passer smukt ind i bandets helt unikke sound.
|
| | |
Kjeld Lauritsen ”In the Zone”
Music Mecca 2013
Hammond organisten Kjeld Lauritsen er klar med en ny udgivelse der blander Funky jazz med inspirationer fra Bluesmusik m.m. Den tighte trio består udover lederen af Per Gade på Guitar og Søren Frost på trommer. Vokalisten Almaz Yebio sidder ind på et par numre.
”In the Zone” er udkommet på både Vinyl og CD og repræsenterer det foreløbig højdepunkt i en lang karriere inden for blues og jazz for Kjeld Lauritsen.
|
| | |
BlueShot ”Win or Lose”
Eget selskab 2013
”Win or lose” er BlueShot's 4. CD, med Torben Pape, vokal/guitar, som ophavsmand til 8 af de 11 numre. Bandet er inspireret af rockende, gyngende sydstats blues og har høstet stor ros hos blues-rock publikummet i både DK og USA for deres originale, energiske tilgang til bluesmusikken. Det 3. album, ”Slip’n’slide”, udkom ved trioens 10 års jubilæum i 2009 og sparkede for alvor gang i interessen for BlueShot i form af air-play rundt om i verden og som live-act på klubber og festivals. Undervejs har bandet supported Gary Moore, Poppa Chubby, Steven Segal, m. fl.
|
| | |
Wonderbrass ”Exercise”
Calibrated 2012
Power, energi, glæde, fest er nøgleordene når WonderBrazz spiller deres helt unikke mix af jazz, soul, funk, boogaloo og New Orleans second line. Er du til Tower Of Power, James Brown, The Meters og Dr. John er du også til WonderBrazz. Deres koncerter er en absolut fantastisk oplevelse og WonderBrazz opdaterede New Orleans lyd går rent ind hos publikum hvad enten du er 4 eller 80 fra Nørrebro eller Nordjylland, og der kan absolut både lyttes og danses!
|
| | |
Smalltown Blues Band ”Living the Blues”
Eget selskab 2012
”Living The Blues” er Smalltown Blues Bands 4. album, med 10 originale numre skrevet af bandets to gennemgående figurer gennem 30 år, Torben Rønholt og Jacob Kragh. Sangene er historier om livet på landevejen, længsler og afsavn, dagligdagen, kvinder og kærlighed, alle de ting livet i bund og grund handler om. Bandet er et ægte klub-band og leverer live en blanding af egne numre og klassisk blues, som tolkes bredt, med flydende grænser til rock, jazz og country som krydderier i musikken. På CD'en høres gæste-indslag af Kjeld Lauritsen på Hammond og Peter Klitgård på talkingbox guitar.
|
| | |
The Blues Overdrive "The Blues Overdrive"
Gateway Music 2012
Prisvindende debut album udgivet i 2012. 11 numre, 10 selvskrevne, bl.a. med et hyldestnummer til legendariske Peter Thorup. Og lidt af et scoop, 'Got Myself a Woman', et hidtil uudgivet nummer af det amerikanske kult-ikon JJ Cale (død 26-7-13).. Anmelderne har stået i kø med lovprisninger, både i ind og udland. Disse kan alle læses på bandets hjemmeside. Som prikken over i'et blev den kåret som 'Årets Debut Album' i det respekterede tyske musikmagasin Wasser Prawda.
Torben Bille skrev: "Ingen forlorenhed eller omklamring af traditionen, men rendyrket kærlighed til genren, parret med en langt mere end gennemsnitlig teknisk kompetence". CD'en kan købes ved bandets koncerter, på Gateway Music eller på Itunes.
|
| | |
Tim Lothar ”Stories”
Eget selskab 2012
"Stories" er Tim Lothar’s tredie solo udgivelse, optaget og produceret hos Indeed studiet i Århus, hvor også Lothar’s to andre soloudgivelser blev til. Siden udgivelsen af “In It for the Ride” i 2008 har Lothar turnéret i det meste af Europa, og turné- og rejselivet har sat sit tydelige præg på flere af sangene. "Stories" viser Lothar som en modnet guitarist og singer/songwriter, som deler ud af sine meninger og sanseindtryk gennem musikken. Den nye CD udkommer september 2012.
|
| | |
Mojo Makers ”Wait till the morning”
Eget selskab 2012
Blues News skriver om Mojo Makers nye CD ”Wait till the morning”: Albummet viser Mojo Makers som et velspillende band med glimrende lyd. Kasper Osmans vokal er sjælfuld og i stil med unge-bluesrock folk som Johnny Lang og Doyle Bramhall Jr. og John Mayer. Albummet kan købes på I Tunes, Spotify, TDC
””Hul igennem!!! Mojo Makers med Kasper Osman i front er Roots´n blues på den fede måde. Saftigt, skævt, skramlende og swingende. Masser af vellyd”. Peter Skjerning - guitarist i Thorbjørn Risagers band
|
| | |
Kent Thomsen & De Dyre Drenge ”Så’n er dét”
LongLife Records 2012
Så kom den længe ventede debut CD fra Kent Thomsen & De Dyre Drenges, tidl. The Rich Ones. Blues på dansk, med udgangspunkt i den klassiske Chicago-stil. Ingen vrider en streng som Kent Thomsen, han har sin helt egen tone, sit eget touch, hver en berøring får guitaren til at dirre og vibrere blåt og råt. Det samme gælder hans stemme. Med vestjysk, finurlige, grovkornet og billedrig humor og tordenrøst synger han som sig selv, og om sig selv. Fortæller historier med bonderøvs-charme, en countrymusikers ligefremhed og en bluesmusikers smerte. ”Så’n er dét”.
|
| | |
Live Bleeding Fingers ”Peaceful Man”
Gateway Music 2012
Roots bandet Live Bleeding Fingers har netop løsladt deres andet album. "Peaceful Man" består af selvskrevne sange plus en enkelt klassiker, ’High Heel Sneakers’. Bandet har bevidst valgt at samarbejde med folk med andre musikalske referencer end dem selv, amerikanske Neill C. Furio (Marie Frank, Boat Man Love), Dennis Ahlgren (Tina Dickow, Vincent Van Go Go) og Aske Bode (Hymns From Niniveh). Resultatet er blevet en samling sange med fast hold i bandets roots baggrund, men med et klart bud på, hvordan roots og blues musik kan lyde i 2012.
|
| | |
Jake Green Band ”Live @ Malmo festival 2011”
Jake Green 2011
Med 6 energifyldte originale numre melder den danske bluesrock trio Jake Green Band sin ankomst på blues scenen med et brag. Bestående af frontmand Jakob Green, bassist Thomas Birck, og trommeslager Hans Rosenberg kan man både fornemme dedikation til genren, men også en legende og uortodoks vilje til at bryde rammerne med indskud af tungt rockende riffs og klagende, længselsfulde ballader. Alt sammen leveret af et bundsolidt band og en af de mest kraftfulde stemmer på den danske bluesscene.
|
| | |
Mike Andersen "Mike Andersen"
Nordic Music Society / VME 2012
Mike Andersen ude med nyt fantastisk album, det 4. udspil siden debuten "My Love For The Blues" i 2002. Efter 10 år i gamet har Mike indtaget sin faste plads på bluesscenen både ude og hjemme. Med sine nyfortolkninger af blues- og soulmusik, og med sine meningers mod viser han, hvor bluesmusik i en moderne, opdateret form kan være på vej hen.
|
| | |
Thorbjørn Risager ”Dust & Scratches"
Cope Records 2012
Thorbjørn Risagers 6. album føjer endnu en musikalsk alen til en i forvejen imponerende karriere. Som den forrige CD, "Track Record" er også "Dust & Scratches" produceret af Lars Skjærbæk, og bandets musikalske og lydlige udtryk har fået endnu en streg i en rå og rock'et retning. Men Risagers kompositioner dækker stadig et bredt, svingende blend af blues, rock, soul, jazz og funk, nu med mere fokus på de to guitarer.
Gaffa skrev: "Der er noget forrygende råt over Dust & Scratches. Noget mandigt. Noget no-bullshit-agtigt".
BluesRevue skrev: "Risager and his band are a class act".
|
| | |
Jes Holtsø & Morten Wittrock Band "Big Easy"
Crawfish Music 2012
Nyt album fra Jes Holtsø og Morten Wittrock band med 10 solide blues, R'n'B og soul sange med musik og tekst af Morten Wittrock og Ray Weaver. En musikalsk rapport fra livets blindgyder, om afmagt og uforløste følelser, men også om at kærligheden findes et sted derude. Jes Holtsø har selv været hele turen igennem fra barnestjerne i Olsen Banden-filmene til stofmisbruger - og er kommet ud af det igen. Big Easy er produceret af Wittrock og mixet I Nashville USA af Wittrock og den amerikanske producer Matt Andrews - et sjældent dansk bud på den ægte vare, når blues er bedst.
|
| | |
Kenn Lending Blues Band ”Flying High”
Olufsen Records 2012
30 år efter den første LP ”Live i Vognporten” kommer Kenn Lending her med sit 10. bandalbum. Bandet spiller på 32. år, men "Flying High" er friskt og engageret - ingen forudsigelig rutine her. Selvfølgelig optaget live i studiet, som rigtig blues skal. De 11 sange er dels en stribe af de store bluesmestre plus et trad. gospel nummer, og som altid, en stribe egne sange, som alle på en eller anden måde roterer om Kenns eget liv.
BluesNews: "…herligt at høre at Kenn & co. ikke har mistet et step - “Flying High” er et glimrende nyt kapitel i historien om Kenn Lending Blues Band. Vi napper gerne 30 år mere med dette band!"
|
| | |
Cottonhouse "Out to Dry"
Gateway Music 2011
Klassisk americana i singer/songwriter traditionen med et strejf af blues og country. Original musik for voksne, som hos John Hiatt og Lucinda Williams.
Cottonhouse's klassiske combo leverer en fyldig, afslappet bluespræget vellyd, med autoritet, kreativt overskud og glimt i øjet. Frontman og sangskriver Kristian Boll bakkes op af musikere med millionsalg i bagkataloget: Gert Smedegaard, trommer, kendt fra bl.a. C.V. Jørgensen, Kaspar Lindhardt, bas, har bl.a. turneret med Mona Larsen og Omar & the Howlers, Erling Kølner Jensen, guitar, som har spillet med alt, hvad der kan krybe og gå af dansk blues - bl.a.det megasælgende rockabilly/technoband Cartoons.
|
| | |
Hans Knudsen Jump Band og Troels Jensen "Every Day We Have The Blues"
Little Beat Records 2011
Jump Bandet fejrer sit 20 års jubilæum (uden udskiftninger !) med en tour de force gennem deres store og alsidige repertoire, som bandet og dets publikum elsker: en sydenden New Orleans smeltedigel af blues, gospel, funky soul og jazz. CD'ens 13 numre kommer hele vejen rundt - fra Sonny Rollins, over Percy Mayfield, Louis Jordan til Elvis Presley og Chuck Berry - og også numre af CD'ens stjerne-gæst, Troels Jensen, som lejlighedsvis optræder live med bandet. Resultatet kan ikke blive mere - hot, råt og blåt!
|
| | |
Kjeld Lauritsen "Hammond Organ 7"
Music Mecca 2011
Kjeld Lauritsen præsenterer på sin nye CD musik, som dækker et vidt spektrum. Fra Nørrebro-blues til soul-jazz og meget andet godt. Per Gade på guitar og Kjeld Lauritsen på orgel spiller blues så englene synger, og sammen med Bob Rockwell og Hans Ulrik, sax'er, Peter Marott trompet og Erling Kroner på basun, får CD'en en meget stærk gruppelyd. En varieret plade med masser af swing og gode melodier, og ikke mindst en række stærke solister. Det blev desværre Erling Kroners sidste toner på basunen, inden hans død kort tid efter indspilningen.
|
| | |
MC Hansen "3"
Sentimental Music 2011
Til december udsender MC Hansen sit nye album "3"
Der er tale om et helst specielt projekt, for det er de samme 10 sange, indspillet med 3 forskellige hold musikere, og udgivet på 3 forskellige CD'er !
Den første udgave er indspillet i Pleasantry Lane Studio in Dallas, Texas, med Rip Rowan, Vanessa Peters, Milo Deering & Paul Averitt.
Den anden udgave er indspillet herhjemme med MC's band, Uffe Steen, Morten Brauner, Jacob Chano, plus gæster Nikolaj Busk og Aske Jacoby.
Den tredje er MC's musik som hørt af Nikolaj Busk, som har omarrenageret de 10 sange til piano og stemme.
|
| | |
Tutweiler "Comin' In!"
Gateway Music 2010
Med CD'en "Comin' In" debuterer Tutweiler her med 11 originale numre produceret af West Coast Blues legenden James Harman! Thomas Foldberg og Andreas Andersen hhv. mundharpe/vokal og vokal/guitar har komponeret og støttes af Thomas Birck på bas og Jørgen Dai på trommer, med gæsteoptræden af Tim Lothar (trommer), Bob Jackson (sax), Niels Oldin (sax), Thomas Crawfurd (perc.) og James Harman himself!
Stilen er varieret, men den amerikanske vestkyst er aldrig langt væk. Da pladen var færdigindspillet i maj lød det fra kontrolrummet: "Congratulation guys. Not only did you make a record - you made an album!”
|
| | |
René Wulff "Blue Rendezvous"
Gateway Music 2010
René Wulff har i årenes løb arbejdet med utallige bands og musikere på den hjemlige musikscene og hans bagkatalog rummer en lang række albums som bandmedlem, sessionmusiker og komponist - ikke mindst i C.V. Jørgensens ”Det Ganske Lille Band”. De sidste 10 år har han udelukkende arbejdet i eget regi og med eget materiale indenfor blues-rock genren. Som sanger, guitarist og mundharpespiller udsendte Wulff i nov. 2010 CD'en ”BLUE RENDEZVOUS”, hvor han har allieret sig med både amerikanske og danske musikere:
If there is one voice in this world that`s honest then it's your`s!”
(Brian Laurie - ex The Intellectuals)
|
| | |
Delta Blues Band ”Checkin' In”
Long Life Records 2010
Delta Blues Band 'checker ind' med ny CD, som tager tråden op fra bandets gamle mindeværdige plader. Siden deres 40 års re-union ved Copenhagen Blues Festival i 2008 har Delta haft travlt med live-koncerter, og det har ikke skortet på opfordringer til at få lavet en ny skive! Resultatet er en buket blues-inspireret musik, hvor Delta går nye veje med numre fra hele holdet, inkl. Knut Henriksen, der debuterer som sanger på et nummer. Et af Danmarks bedste blues bands gennem tiderne er tilbage!
|
| | |
Mike Andersen Band "Echoes"
Custom Records/VME 2010
Ganske få uger efter udgivelsen af Mike Andersens nye CD, "Echoes", udnævnte Danmarks Radio den til “Ugens Album” på P4. Også de skrevne medier har været ude med de store roser:
“…genren holdes kærligt og inderligt i live af en dansk fortolker i international topklasse....
Mike Andersen har som vokalist og guitarist en fornem fornemmelse for at nå ind til hjertet af musikken"
*****Politiken (Erik Jensen)
|
| | |
Peter Brander "No Compromises"
Airborne Records 2010
Med års mellemrum kommer der en udgivelse fra Peter Brander, der ellers mest er kendt som producer, sideman og bagmand på alle mulige andres udgivelser. Nu vender han stærkt tilbage, og vender også tilbage til sine blues-rock rødder med "No Compromises". Det er faktisk en dobbelt CD, for man får nemlig en blues CD, optaget live i studiet, med som bonus ! Peter har Hemmer, West og Menzer med på holdet.
www.peterbrander.dk
www.myspace.com/peterbrander
|
| | |
Tim Lothar & Peter Nande "Two for the road"
Straight Shooter Records 2010
I 2008 begyndte Lothar og Nande at spille koncerter som duo, hvilket lagde grunden til denne udgivelse. Godt hjulpet af producent og gæsteartist James Harman, viser CD’ens ni originale sange duoens sangskriver-talent, instrumentale kunnen og deres kærlighed til the Blues. Et overbevisende udspil, der mere end antyder, hvad det kan blive til i de kommende år.
|
| | |
Thorbjørn Risager ”Track Record"
Cope Records 2010
Det 5. album fra Thorbjørn Risager er et gennemarbejdet studiealbum, produceret af Lars Skjærbæk med den bedste sound fra Risager til dato. Blues er den røde tråd på "Track Record", men med bandets vanlige stil-bredde og nogle exceptionelt gode sange. Med karisma og enestående bluesy og soulfuld stemme har Risager det, der skal til, og pressen deler begejstret stjerner og lovord ud, bl.a. med for dansk blues utrolige reviews i BluesRevue, BluesWax, BluesMatters m.fl.
|
| | |
The Young Comets "It All Comes Back”
Blackout 2010
’It all Comes Back’ viser bandets gode fornemmelse for amerikansk roots-musik. Der er 2 nye numre af harpist og sanger Jarno Varsted, de øvrige 8 er ny-arrangerede trad-numre. Flere af numrene er blevet tillært Jacob Rathje af den legendariske bluegrass fiddler Jed Greenberg. Selvtillid, feeling og overskud er på plads i ’det bedste rootsband i landet, og ud af det kommer en smuk og autentisk lyd af all-american blues og oldtime folk på et album, der siger alt om gruppens historie: ’It All Comes Back’.
|
| | |
Kjeld Lauritsen "Hammond Time"
MusicMecca 2010
De har ikke levet forgæves: Jimmy Smith, Jack McDuff, Jimmy McGriff - og Booker T. Jones. Udfordringen tages villigt op af den danske orgelbetvinger, Kjeld Lauritsen, som suverænt forvalter arven.
Det er Hammond jazz, så det vil noget, men også den bluesinspirerede af slagsen.
Kjeld Lauritsen og hans to håndgangne mænd, Per Gade på guitar og Anders Holm på trommer, mestrer det klassiske orgel-trio-format, tight, effektivt, og med enorm spilleglæde.
|
| | |
Jes Holtsø & Morten Wittrock Band "Jes Holtsø & Morten Wittrock Band"
Crawfish Music/Cope Records 2010
Jes blev på ny landskendt i DR's Talent 09 - først var det jo som Børge i Olsen Banden. Han deltog i showet med nogle stærke, personlige bluessange, akkompagneret på piano af Morten Wittrock, og nu har Jes sammen med Mortens band udgivet sin debut CD som sanger. De 10 numre, skrevet af Morten Wittrock og Ray Weaver er et godt mix af blues, soul og groovy funk, leveret enkelt og upoleret. Det er personlige og livsbekræftende historier om livets op- og nedture, svigt, held, kærlighed og lykke - kort sagt: THE BLUES.
|
| | |
H.P. Lange
Bang Forlag
Den 4. CD fra denne erfarne trio er optaget i Hasseris og Hals kirker, hvor trioen har forsøgt at indfange den intense stemning og store lyd, der er i et kirkerum. Det er deres første live-udspil, og den rummer dels traditionelle numre, dels sange skrevet specielt til denne udgivelse. Her er både bluessange og spirituals - musikken er ofte den samme - teksterne forskellige. Men fælles for blues og for gospel er dog, at man ikke må lyve. Det kan nemlig høres !
|
| | |
Paul Banks feat. Jakob Dinesen ”Grace”
Stunt Records 2009
"Grace" er Paul Banks’ 11. album. Repertoiret på denne udgivelse er en blanding af nye Paul Banks sange samt nogle af hans yndlingssange af andre kunstnere. Tenorsaxofonisten Jakob Dinesen medvirker hele vejen igennem. Marie Fisker og Hanne Boel synger kor på fire sange, og Pauls søn, Peter, spiller mundharpe på titelnummeret.
|
| | |
The Blues Overdrive ”EP09”
BluesOverdrive 2009
The Blues Overdrive har valgt at fejre den nyligt afsluttede sommer ved at indspille en lille frisk sommer EP med tre originale kompositioner. Numrene spænder fra beskidt blues rock til sumpet Swamp. Med '[EP09]' er der lagt i kakkelovnen til det længe ventede debut album, som kommer på gaden i starten af 2010. [EP09]' kan downloades gratis fra bandets hjemmeside.
|
| | |
Fried Okra Band ”Black Cherry”
Gateway Music 2009
The Fried Okra Band er klar med deres 2. CD, optaget i studiet over 3 varme sommerdage. Musikken vidner om kærligheden til sumpet, skramlet en-akkords-blues fra Mississippis Hill Country, men Black Cherry er bandets egne sange, som er blevet fin-slebet og afprøvet foran publikum til Fried Okras koncerter. En enkel R.L. Burnside komposition har også sneget sig med. Okrabandets egen blanding af lidt rock'n roll, meget boogie og rå, simpel blues! Et must for en blueselsker!
|
| | |
Darville Duo ”Perseverance”
Darville 2009
"Perseverance" er en dejlig bluesy og melodisk samling af originale sange skrevet af Henrik Schwiecker og Jacques Darville. Albummet byder på en stribe stemningsfulde og øre-venlige sange med elementer fra flere forskellige genrer som pop, rock og folk. Men blues feelingen er i den grad bevaret hele vejen igennem, og det er netop det, som kendete |
(9552 antal ord i denne tekst) (147983 hits) | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |
|
|
|