Opsatser DK Søndag

Nellie Tiger Travis [US/S]
BETA - søndag d. 28/10 kl. 15 - Entré 215 kr. - Forsalg: Ticketmaster.dk

Nellie Tiger Travis fra Chicago blev efter Koko Taylorsd død i 2009 udråbt som den nye "Queen of Blues and Southern Soul". Med sin kraftfulde stemme og uimodståelige scenekarisme har hun i mange år fyldt festivaler og klubber overalt i verden. Hun optræder fast på Chicagos bedste blues klubber, og er også at finde på Chicago Bluesfestival hvert år. Hendes musikalske rødder er gospelmusik. som hun siden hen har udviklet til en bred, egen stil af blues og soul, bl.a. inspireret af Big Mama Thornton, Etta James og især KoKo Taylor, som senere blev hendes ven og mentor, da Nellie i 1992 flyttede til Chicago.

Hun flyttede egentligt først til Los Angeles, men byens hektiske og overfladiske kulturelle miljø i 80'erne tiltalte hende ikke, så som mange andre musikere fra syden satte hun kursen mod Chicago, hvor hun hurtigt skabte sig et navn i byens frugtbare blues miljø. Hendes valg af Chicago som musikalsk destination viste sig at være en god beslutning, og karrieren blev sat på skinner med hendes samarbejde med koryfæer som Buddy Guy, Bobby Rush, Otis Clay og Little Milton.

Hun voksede op i starten af tresserne i Mound Bayou, Mississippi i en familie, hvor kirke og gospel var en naturlig del af hverdagen. Flere af hendes familiemedlemmer var musikere og sangere, og Nellie begyndte allerede som femårig at synge i kirkekoret. Hun sigtede egentligt på en karriere som skuespiller, og har også optrådt i flere store skuespil, men i årenes løb vandt hendes kærlighed til musikken heldigvis.

I midt 80'erne var hun lead singer i Mississippi bandet "SSIPP", som bl.a. var opening act for stjerner som Dee Dee Warwick, Ray Charles og mange andre store navne fra Sydens musikalske hovedstad, Memphis.

I Chicago udgav hun i 2000 sin første plade i eget navn, "I Got It Like That", og der er med jævne mellemrum udkommet en stribe fremragende plader, "Nellie Tiger Travis", "Wanna Be with You", "I'm a Woman", "I'm in Love with a Man I Can't Stand", "I'm Going Out Tonight", "Nellie Sings the Blues" og senest i 2017 den meget Southern Soul prægede "Mr. Sexy Man".

Sammen med sit faste Chicago band, The Men in Black, er hun et Af Chicagos største navne, og hun har indtaget sin naturlige plads øverst på skamlen blandt Chicagos mange fremragende blues sangerinder. Nellies fantastiske musikalske rejse har ført hende fra Mississippi til Los Angeles, til Chicago, til festivaler og klubber i hele verden, og nu endelig også til København. Her optræder hun med sit svenske backing band, The Top Dogs, som har turnéret med utalige etablerade artister, Syl Johnson, Al Green, Little Milton, Johnny Rawls, Tad Robinson, Deitra Farr, Larry Garner, Toni Lynn Washington, Angela Brown, Guitar Shorty, Lady A og Toronzo Cannon m. fl.

Med Nellie Tiger Travis på scenen i Beta denne søndag eftermiddag sættes der et værdigt punktum for dette års internationale line-up på Copenhagen Blues Festival.


Nellie Tiger Travis - vokal / Sverker Blomberg - guitar / Erik Möbeln Pettersson - Hammond-orgel / Anders Molle Mohlin - bas / Jonathan Westling - trommer


www.nellietigertravis.com  



Esben Just [DK]
Bartof Café - søndag d. 28/10 kl. 15 - Entré 60 kr. - Forsalg: Billetto.dk

Esben Just har dedikeret sig til musikken, som vi kender den fra New Orleans:
sumpet, groovy og medrivende.
Esbens musikalitet og showmanship er i international klasse!
Danmarks absolut bedste New Orleans pianist og sanger.
Glæd dig til denne specielle koncert under Copenhagen Bluesfestival,
i stort selskab med en unik musiker og historiefortæller, der vil tage dig
med på en rejse, hvor du både vil komme til New Orleans, ud på kanten
af sædet og dybt ind i musikken. Vel mødt.


www.esbenjust.dk  
Sahra da Silva og Alain Apaloo [DK/Togo]
Mojo - søndag d. 29/10 kl. 21:30 - Fri entré

Sahra da Silva har haft stor succes det sidste par år, bl.a. en aften som support
for Joss Stone i Amager Bio og optrædener på Copenhagen Jazz Festival og
Copenhagen Blues Festival. Anført af en smuk vokal ledes publikummet gennem
et bredt repertoire af af soul, blues og jazz.
Sahra optræder i mange sammenhænge, duo med Nisse Thorbjørn, Girls Club,
og som her, Alain Apaloo fra Togo.
Sidste dag i bluesfestivalen - søndagshygge på de fede måde.
Det bliver soulet blueset og interessant.


www.sahradasilva.com  







Denne artikel kommer fra Copenhagen Blues Festival
http://copenhagenbluesfestival.dk/