Opsatser DK Lørdag

Brunch & Blues med Kjeld Lauritsen Trio feat. Almaz Yebio [DK]
Prismen d. 28/9 kl. 11 - Pris 150 kr.

Reservation - der kan bestilles plads til brunchen på tlf. 82 334520

Halv pris for børn under 10 år !


Prismen byder igen i år på brunch og blues lørdag kl. 11. Sammen med en dejlig økologisk
brunchbuffet inkl. kaffe, the og saft serveres der naturligvis tilsvarende god musik, denne
gang leveret af en lidt udvidet jazz-blues trio under ledelse af Kjeld Lauritsen fra det kendte
band Organizers.



Kjeld Lauritsen - Hammond / Per Gade - guitar / Søren Frost - trommer / special guest: Almaz Yebio: vokal


www.kjeldlauritsen.dk  
Steve James [US]
Rødovre Centrum d. 28/9 kl. 13 - Fri entré

Steve James er født i New York i 1950 og har spillet siden han var 12. I 70'erne
boede og spillede han i Memphis, inden han rykkede til Austin, Texas. En lang
karriere har givet ham ry ry som en fremragende folk-, blues- og rootsmusiker
med en højt udviklet teknik på mandolin, guitar og især slide-guitar. Han spiller
på en National guitar, og fabrikken har lavet en custom model med hans navn.
Steve har en stribe udgivelser på samvittigheden, med både egne sange og
traditionel country-blues. Han har spillet med en masse gode folk, Bo Diddley,
Buddy Guy, John Hammond, Bob Brozman, Ruthie Foster, Alvin Youngblood Hart,
Gary Primich, Ann Rabson m.fl. Til dem, der ikke nåede at se og høre ham på
sidste års festival - ham skal man bare opleve.


www.stevejames.com  
Tommy Castro & The Painkillers [US]
Rødovre Centrum d. 28/9 kl. 14 - Fri entré

OG:

Husets Café d. 28/9 kl. 20 - Entré 160 kr. Forsalg: Billetto

Denne store Blues lørdag byder på 2 festival koncerter med Tommy Castro & The Painkillers,
først kl. 14 i Rødovre Centrum, og kl. 20 i Husets Café - byens hotteste blues club denne aften.

Tommy Castro er født i 1955 i San Jose, Californien. Han begyndte at spille guitar som 10-årig,
inspireret af Eric Clapton, Elvin Bishop og Mike Bloomfield, men opdagede så den sorte blues
og soul med Muddy Waters, B.B. & Freddie King, Buddy Guy, Elmore James, Ray Charles,
Wilson Pickett osv. Han spillede med flere blues- og soul-bands i San Francisco og udviklede
en personlig lyd og stil, som er et vellykket mix af blues, R’n’B, roots og rock’n’roll. Siden hen
har han spillet med nogle af sine idoler, bl.a. som support for B.B. King på dennes sommer-turné
i 2001.
Castro har også optrådt med Santana, som siger: “Tommy Castro has the voice and the sound
to touch everybody’s heart”. San Francisco Chronicle skrev: “Castro navigates seriously funky
Southern soul, gritty big city blues and scorching rock".
Tommy Castro er en excellent sangskriver og guitarist, og han synger med en energi og en
soulful stemme, som i 2010 skaffede ham hele fire Blues Music Awards for Årets blues kunstner,
årets CD, (Hard Believer), årets B.B. King Entertainer og årets band. I 2012 dannede Castro
The Painkillers og turnerede på kryds og tværs i USA. Bandet udgav samme år en knaldgrøn
vinyl single på Alligator Records.
Ved siden af turnéerne leder han The Legendary Rhythm & Blues Revue, et all-star blues projekt,
udviklet af Castro selv, som en måde at få en masse god blues ud til koncertsteder og klubber i USA.
Castros fremtidsvision er at optræde over hele Kloden: “A lot of folks are having hard times these days,
and they need something to lift them up and make them smile. Our music kills the pain”.
Det er en prisværdig mission, som Copenhagen Blues Festival gerne lægger navn til.


Tommy Castro - vokal/guitar / James Pace - keyb. / Randy McDonald - bas / David Tucker- trommer


www.tommycastro.com  










Til at starte aftenen kommer duoen 2 x 335 efter deres Blues Cruise om eftermiddagen.
De to gange røde Gibson 335 guitarer og deres tilhørende musikere sørger for, at salen
varmes grundigt op inden mødet med aftenens hovednavn, Tommy Castro & the Painkillers,
og mon ikke den eneste smerte, de ikke rigtigt kan få ram på, er den hovedpine, nogle af
publikum sikkert vågner op med søndag morgen.


www.bluesinc.dk  
Blues Cruise med 2 x 335 [DK]
Canal Tours d. 30/9 kl. 15 - Turbillet 150 kr. Forsalg Canal Tours

Lørdag og søndag eftermiddag rykker blues'en ud på vandet med Canal Tours.
Lørdag er det den særdeles velspillende duo 2 x 335 med Torben Rønholt og Peter Klitgård,
som leverer lydsporet til turen rundt i kanaler og havneløb. De er bedst kendt for deres lange
samarbejde i The Barflies, men også for deres 40 årige karrierer i bluesbands som Smalltown
Blues Band, Delta Blues Band, Blues Train, Krølle Eriks Blues Band m.fl. Rønholts vokal og
slideguitar er i særklasse og Klitgård spiller en udtryksfuld og sofistikeret bluesguitar.
Skal det være fint og følsomt eller eksploderende og beskidt, så bliver det det ! Koncerten med
2 x 335 bliver en varm musikalsk oplevelse på en kølig efterårsdag ude på vandet.

Bemærk: turen starter og ender i Nyhavn ud for nr. 3.


www.bluesinc.dk  
L.P. Simonsen [DK]
PH Caféen d. 28/9 kl. 15:30 - Entré 75 kr.

Ved siden af sine urban blues bands optræder L.P. solo med fokus på akustisk 20-30'er Delta-blues,
som den blev spillet i små juke-joints ude på landet og på byens gader og stræder. Med sine stærke
fortolkninger og en improviserende stil undgår han det støvede og museumsagtige.
Repertoiret præges i bedste songster tradition af L.P.'s egne sange og personlige udtryk, men med
afstikkere ud i roots-universet, ”Jeg har altid ku’ li’ andet end blues, og et eller andet sted er der jo et
fælles parameter for al musik der kommer fra hjertet. Duke Ellington sagde, ”There’s two kinds of
music, good music and the other kind!”. Bob Marley, Johnny Cash, J.J, Cale, Dire Straits, Dolly Parton
og mange andre står osse mit hjerte nær.” Så en aften med L.P. Simonsen byder på lidt af hvert, men
altid en slide-guitar, hvis mage man skal lede længe efter!


www.lpblues.dk   www.myspace.com/lpsimonsen  
NOLA Love Manifest Trio [DK]
Charlie Scott's d. 28/9 kl. 17:00 - Fri entré

De gjorde det til fulde huse under Fringe Jazz Fest 2013 og nu gør de det igen!
NOLA Love Manifest Trio spiller sange om livet, døden og kærligheden. Morten Fischers
livsanskuelser om stort og småt blandes op med lyden af New Orleans' råswingende shuffle,
intense boogie-woogie og energifyldt second-line. Denne eftermiddag på Charlie Scott's spiller
trioen også klassikere fra New Orleans og leverer energi og kærlighed under trappen, til skjorten
er gennemblødt!


Morten Fischer - vokal/keys / Morten Mandel - bas / Andreas Svendsen - trommer


Øl-smagning m. Mik Schack [DK]
Bartof Café d. 28/9 kl. 18:30 - Entré 145 kr. Forsalg: Billetto

Der skal ikke herske tvivl om, at Mik Schack er vild med øl.
I et finurligt og sjovt foredrag fortæller han, hvorfor 'Øl viser vejen' eller 'Øl er Gud'.
Foruden kontante meninger om dit og dat får man smage på 5 særligt udvalgte øl.
Mik, hvis fulde navn er Michael Hans greve Schack, var i mange år ansat ved DR,
men er især blevet kendt for sit program, Hjemmeservice om god mad, gode øller
og god musik. Musikken denne aften leveres efter foredrag og smagning af en
celeber Blues Jamboree.
Bemærk: særskilt entré for de to arrangementer.


Mike Andersen & Jens Kristian Dam [DK]
Café 5-Øren d. 28/9 kl. 19 - Fri entré

Med denne duo kan man opleve Mike Andersen synge og spille blues og soul
på steder, som ikke rigtigt har plads til e Mike Andersens store band.
”Jeg elsker mit fantastiske live-band, men har også behov for at tage ud med
et nedkogt og mere intimt set-up”, siger Mike.

Med sig har han bandets trommeslager, Jens Kristian Dam, som også er en
fabelagtig pianist. De to har i mange år dyrket en fælles passion for Ray Charles,
og det er blevet til utallige stue- og køkken-sessions.
Det er denne intime oplevelse de nu tager rundt og deler med publikum.
Mike synger og spiller guitar, og Jens Kristian spiller piano samtidig med at
han spiller hihat/stortromme med fødderne! Her er der gensyn med duoen i en helt sikkert proppet Café 5-øren.

www.mikeandersen.com   www.myspace.com/mikeandersenmyspace  
Franck "Paris Slim" Goldwasser [US/Fr]
Mojo d. 28/9 kl. 19 - åbner kl. 18 - Entré 130 kr. Forsalg: Mojo

Guitaristen Franck Goldwasser er fra Frankrig, født i Paris i 1960. Det var Hound Dog Taylors
musik som vakte Francks interesse for the Blues, som han har dyrket lige siden. Som 21-årig
spillede hans band et gig sammen med Sonny Rhodes, som bemærkede Francks talent og
opfordrede ham til at komme til San Francisco. Det gjorde han et år senere, røg direkte ind i
byens blues-puls og blev guitarist i husbandet på West Coast spillestedet 'Eli's Mile High Club'
i Oakland, hvor han hurtigt fik tilnavnet "Paris Slim". Han blev leder af bandet, et job som gav
ham mange kontakter og tilbud om at spille med folk som Big Mama Thornton, Jimmy McCracklin,
Lowell Fulson, Percy Mayfield og Charlie Musselwhite, først lokalt, siden på ture over hele USA
og i Europa.
Debut CD'en, "Blues For Esther", som blev nomineret til en W.C. Handy Award, kom i 1988. Den
næste, "Bleedin' Heart" fra 1996, blev co-produceret af Joe Louis Walker, som også spillede med
sammen med Sonny Rhodes. Franck flyttede i 1998 lidt sydpå i Californien og blev et fast navn på
den levende blues scene i Los Angeles, hvor pladeboss'en Randy Chortkoff tog ham ind i Delta
Groove familien som session-musiker. Det førte til en lang periode som guitarist i The Mannish Boys,
både i studiet og på turné. Sideløbende spillede Franck med en stribe blues-ikoner som Pinetop
Perkins, Hubert Sumlin og Willie “Big Eyes” Smith. I 2007 pustede Delta Groove nyt liv i en halv-
glemt CD, "Bluju", som Franck havde lavet i 2001. Den blev frisket op, fik et par nye numre med og
blev rost som en af de mest fremsynede blues udgivelser i mange år !
Til sin første optræden på Copenhagen Blues Festival har han sin franske rytmegruppe med.


Franck Goldwasser - guitar/vokal / Guillaume “Mig” Toquereau - bas / Fabrice Bessouat - trommer


www.myspace.com/franckgold  
Waitin' For Janis [DK]
Kvarterhuset d. 28/9 kl. 20 - Entré 80 kr. Forsalg: Enkelbillet.dk

Der fyres op i efteråret under Copenhagen Blues Festival med en varm lørdag aften med
blues, god stemning og højt humør. Waitin' For Janis hylder Janis Joplins musik og 60'er-
indflydelsen på musikken i dag. Waitin' for Janis' repertoire er en stor kærlighedserklæring,
fyldt med rhythm’n'blues. Der spilles både kendte og mindre kendte hårrejsende ballader,
svedig blues og swingende soul, for eks. klassikere som Piece of My heart, Tell Mama og
klart: Mercedes Benz !
Fra bandets pressemeddelelse: "Har du aldrig røget fed? Så er du måske én af de få, der
stadig er i stand til at huske 60’erne - Woodstock, Monterey, flower power, peace & love.
Eller var du én af dem, som røg hjernen væk? Bare rolig, vi har ”stoffet” der kan vække dine
minder til live, vi har tøjet, duften, atmosfæren, kærligheden, gnisten og ikke mindst musikken".
Bandet har ligget stille i mange år, men nu har noget pustet til ilden, og der må og skal fyres
op under gamle Mama Joplins sange! Så, velkommen til Blues Festival i Kvarterhuset.


Lea Thorlann - vokal / Lasse Storgaard - orgel / Nikolaj Teinvig - guitar / Rune Holberg - bas / Jesper Kirkbøl - trommer


www.leathorlann.dk  
Delta Blues Band [DK]
Karens Minde Kulturhus d. 28/9 kl. 20:30 - Entré 110 kr. Forsalg: ebillet

Håndspillet blues af 1. klasse fra et af landets ældste og bedst kendte blues bands.
Bandet startede oprindeligt som Delta Blues & Boogie Band tilbage i -68 og betragtes som
en af de primære grundlæggere af bluesscenen i Danmark.
I en senere udgave som Delta Cross Band fik de stor succes i firserne, og efter bandets
comeback i 2008 er succes'en bare fortsat.
Som midtpunkt gennem bandets over 40 årige historie står stadig 'the grand old man'
i dansk blues, sanger, guitarist og pianist Troels Jensen - godt flankeret af sin trofaste
besætning, som on and off har været med, siden starten.
Med udgivelsen af CD'en "Checkin' In" i 2010 gik Delta lidt nye veje, som nu følges op af
en ny CD, "Stonewashed", som man kan høre numre fra denne aften i Sydhavnen.


Troels Jensen - vokal/gui/piano / Jørgen Lang - vokal/harpe / Thomas Puggaard Müller - guitar / Knut Henriksen - bas / Asmus Jensen - trommer


www.deltabluesband.com  
Bluesoul - support The Relics [DK]
Krudttønden d. 28/9 kl. 21 - Entré 70 kr.

Med et forrygende hold musikere og en stribe originale blues og soul numre
skaber Bluesoul med deres blues'ede soul og soul'ede blues en god stemning,
der fylder hele rummet. Det gode groove og bandets varme lyd får hurtigt folk
ud på dansegulvet, når bandet lukker op for de gode, gamle blues og soul
klassikere blandet med egne sange.


Lars Fobian Robrahn - vokal / Carsten Larsson - guitar /Søren Voldum Clausen - keyb. / Martin Holde - bas / Martin Bode - trommer


www.bluesoul.dk  




The Relics er også nogle gæve, voksne gutter med mange musikalske år på bagen. De har tidl.
spillet med bl. a. Juicy Blues, Bluesbusters, Dire Straits Projeckt m.fl. Der spilles guitarbaseret
blues-rock, fra ZZ Top over B.B. King til Creedence Clearwater Revival. Som de gamle cirkus-,
hestede er, elsker bandet at sprede glæde og gode vibes til publikum, og en og anden blandt
publikum vil nok spidse ører, når den ene Kenneth tryller med sin sprøde Knopfler teknik og lyd.


Niels Henrik Hansen - vokal / Kenneth Eriksen og Kenneth “Knofler” Nielsen: guitar / Janus Petersen - bas / Michael Grauballe Nielsen - trommer



Dale Smith Blues Band [DK]
PH Caféen d. 28/9 kl. 21 - Entré 100 kr.

Dale Smith Blues Band har huseret på danske og udenlandske klubber og spillesteder
i snart 25 år. Musikken har solide rødder i den traditionelle blues, men der spilles med
afstikkere til både rock og det mere groove-baserede og funky. Alt leveres altid med
bandets kendetegn: det improvisatoriske overskud og lysten til at lege med formen.


Dale Smith - vokal / Søren Rud - guitar / Mads Koppel - sax / Nicolaj Frandsen - bas / Niclas Campagnol - trommer


www.myspace.com/dalesmithbluesband  
Blues Jamboree - [US/DK]
Bartof Café d. 28/9 kl. 21 - Entré 100 kr. Forsalg: Billetto

Denne aften er Steve James stjernen i Nande & co's Blues Jamboree koncept,
som med skiftende konstellationer spiller over hele landet.
Steve James er en legendarisk roots guitarist fra Austin, Texas, som denne aften
møder han nogle at Danmarks bedste blues og roots musikere til en Blues Jamboree,
hvor kortene skal blandes, og hvor ny sød musik vil opstå. Der lægges ingen faste
planer på forhånd, men spilles og jammes uden sætliste, som man gjorde den gang
'in the good old days'.


$1()

( Steve James - vokal/slide guitar / Paul Banks - vokal/guitar/mandolin / Tim Lohtar - vokal/guitar / Peter Nande: harpe/bas / David Larsson: perc.)
www.bluesjamboree.dk   www.stevejames.com  
Miss Loubet & the Almost Blues Band [DK]
Bartof Station d. 28/9 kl. 21 - Entré 80 kr - Forsalg: Billetto

Kirstine Loubet er en sangerinde med en stor og personlig stemme og udstråling.
Hun har længe optrådt live og i diverse studie-sessions, og efter en TV optræden
med bl.a. Blichfelt har mange flere nu hørt hendes store talent. Hendes repertoire
er soul og blues, som passer godt ind i Almost Blues Bands sound og stil.
En kombination der tryllebinder publikum med stort output, drive og musikalitet.

$BF2013OpsatsTekstSlutKirstine() Loubet - vokal / Michael Torp Engman - guitar / Boe Larsen - keyb. / Helge Solberg - bas / Kasper Foss - trommer)
$1()

(
H.P. Lange Paul Junior Mik Schack [DK]
Café Blågårds Apotek d. 28/9 kl. 21 - Entré 20 kr.

H.P. står som en af vores stærkeste og mest autentiske udøvere af den akustiske
roots- og bluestradition. Han spiller med en karakteristisk finger-pickin’ teknik, og
han hører nu til blandt veteranerne på den danske bluesscene. Siden midten af
80'erne har spillet på alt fra små klubber til internationale blues & Jazz festivaler.
Han har udgivet 9 CD´er og modtog i 2001 og i 2002 en Danish Music Award for ”Bedste Roots CD”.
I 2011 fik han Copenhagen Blues Festivals pris "Årets Danske Blues Navn" for lang
og tro tjeneste indenfor genren.
Med sig denne aften har han et par tro væbnere fra mange koncerter over hele landet,
TV-kändis'en Mik Schack på vaskebræt og small talk, samt herboende amerikanske
Paul Junior på kontrabas. Tilsammen en dynamisk trio med fælles kærlighed til traditionel
akustisk roots og bluesmusik.

H.P. Lange - vokal/guitar/steel / Paul Junior - bas / Mik Schack - perc.


www.hplange.dk  
The Mojo Makers [DK]
Charlie Scott's d. 28/9 kl. 22 - Entré 50 kr.

The Mojo Makers tager blues musikken nye steder hen.
Den storsprudlende sanger Kasper Osman og hans band The Mojo Makers leverer
rockede bluestoner med et touch af soul som går lige i benene. Med originale og
stjålne numre fyrer de den af til stor fryd for rock og bluesglade mennesker. Mojo
Makers tager den gamle blues, soul funk lyd fra 60'er og 70'erne og krydrer den
med sex appeal og mojo. I de tre år de har eksisteret, har de allerede turneret flittigt,
såvel i ind- som udland.
Bandet udgav sidste år deres debut CD, "Wait till the morning". BluesNews skriver:
Albummet viser Mojo Makers som et velspillende band med glimrende lyd. Kasper
Osmans vokal er sjælfuld og i stil med unge-blues-rock folk som Johnny Lang og
Doyle Bramhall Jr. og John Mayer.


Kasper Osman - vokal / Kristian Hoffmann - guitar / Lars Emil Riis - Hammond / Kristian Bast - bas / Morten Hæsum - trommer


www.myspace.com/mmakers  
Thorbjørn Risager Band [DK]
Mojo d. 28/9 kl. 22 - Entré 140 kr. Forsalg: Mojo

Thorbjørn Risager er en af dansk bluesmusiks største bluessuccess'er i nyere tid.
Med en stribe CD'er og et utal af internationale koncerter bag sig har han markeret
sig som en af de bedste bluessangere på denne side af Atlanten. Risager har fra
starten spillet med stort band og 'big sound', som på de seneste CD'er har fået en
mere direkte, rå og distinkt lyd, som nok er med til at tiltrække et bredere pubblikum
end 'bare' hard-core bluesfans.
Thorbjørn fik i 2005 festivalens Blues Pris, og han har været en skattet og trofast gæst på festivalen siden da.


Thorbjørn Risager - vok/gui / Peter Skjerning - gui / Emil Balsgaard - keyb./ Kasper Wagner - sax / Peter Kehl - trompet / Søren Bøjgaard - bas /Martin Seidelin - trommer


www.risager.info   www.myspace.com/thorbjornrisager  
Kjeld Lauritsen Trio feat. Almaz Yebio [DK]
La Fontaine d. 28/9 kl. 22 - Entré 70 kr.

La Fontaine sætter hvert år et særligt jazz-blues program til blues festivalen,
så der er noget for både jazz- og blues folket.

Kjeld Lauritsen dyrker det bluesprægede orgel trio format, som blev så populært i USA
i 50'er-60'erne. Blandt de mere kendte organister er Jimmy Smith, Jimmy McGriff, Jack
McDuff og Joey DeFrancesco, og her til lands står Kjeld som en af de bedste udøvere
af genren, som det kan høres på hans helt nye CD, "In the Zone". De to andre pladser i
trioen er også stærkt besat: På trommer Søren Frost, en bredt funderet musiker med en
forkærlighed for New Orleans rytmer, og på guitar Per Gade med markante guitarsoloer
og elegant akkompagnement, der altid får det bedste frem hos medspillerne.
Denne aften på La Fontaine, og i øvrigt også på den nye CD, optræder sangerinden
Almaz Yebio fra Malmø som gæstesolist.


Kjeld Lauritsen - Hammond / Per Gade - guitar / Søren Frost - trommer / special guest Almaz Yebio: vokal


www.kjeldlauritsen.dk  




Denne artikel kommer fra Copenhagen Blues Festival
http://copenhagenbluesfestival.dk/